Sikke noget pjat, janteloven handler ikke om at man vil se udskiftning på landsholdet, også selvom jeg er enig i at folk er for hurtige på aftrækkeren der: Janteloven handler om at straffe folk fordi de stikker udenfor fællesskabet uden basis for det, men i næsten samtlige tilfælde påkalder folk sig janteloven når de selv har lavet lort i den.
Desuden er det en mentalitet der hersker hos samtlige fodboldfans i verden, det er ikke unikt i DK: Brasilianerne vil da også hele tiden have landsholdsspillere sat af for at se på en 17-årig fra Santos inden han skal til Europa og spille, ligesom tyskerne vil have et halvt fodboldhold skiftet ud når de har tabt en kamp. Det har intet med janteloven at gøre, det handler om at nogle folk har urealitiske forventninger til et landshold der har 20-25 træningspas og 10 kampe om året.
Janteloven omhandler sociale positioner og klasseopgør, og det er altså ret langt fra fodbolden. Der er sgu ingen der er sure på Eriksen fordi han er blevet mester med Inter eller fordi han tjener flere penge end dem i 2. division.
Hjulmand har ret i at "folk" er gode til at pille stjernerne ned, men det er nu mere en sport i medierne end i den brede befolkning: Det er jo ikke dig og mig der laver karakterlister i aviserne og siger at Simon Kjær spiller verdens ringeste kamp fordi han laver en klodset fejlaflevering der koster et mål, på trods af 90 minutters godt arbejde foruden.
Så kan vi med rette diskutere om historien om Klods-Hans gentager sig ret mange gange i den virkelige verden, hvilket jo nok er hvad Hjulmand hentyder til. Det er ikke ret ofte at idioten på æslet tæver alle prinserne for at få prinsessen, også selvom han er et godt menneske. Men det er nu også en mentalitet klubberne selv fodrer, når de helst ikke vil købe folk over 23 fordi alle skal sælges hele tiden. Når man skaber en vanvittig udskiftning blandt spillerne og bygger sin økonomi på videresalgsklausuler, så tager fansne attituden med til landsholdet: Hvis ham på 23 har så meget potentiale, så skal ham på 30 da ikke spille når han laver lort iden? Det skal han naturligvis i den virkelige verden, men det er ikke narrativet i klubberne, og derfor ser vi det også ofte på landsholdet. Har man den mentalitet kan man lige så godt skrotte dem på 30, selvom vi ved at de peaker i den alder, for de er jo allerede på dementafdelingen til slutrunden 2 år senere - ikke sandt?