Snak

Mere indhold efter annoncen

Hjulmand: Vi skulle ikke have spillet færdig

søn 13. jun 2021

Kasper Hjulmand fortæller, at han har lidt dårlig samvittighed over, at landsholdet gik på banen igen mod Finland. Vi skulle ikke have spillet færdig der, siger han.



Læs hele nyheden her
Respekt til Kasper Hjulmand for at indrømme.

Når det så er sagt, er det eneste vigtige og positive at Christian Eriksen er i live og ser ud til helbredsmæssigt at blive bedre time for time. Skønne nyheder hver gang ud over den mest fantastiske i går, at han havde overlevet.
Nej til slutspil. Følger efter sæsonen 2015-2016 kun dansk fodbold i pokalturneringen samt i europæiske sammenhæng, så længe slutspilsstrukturen findes. DBU løj for os. God fornøjelse til jer andre, der gider slutspil.
Det er vigtigst at slå fast, at vi er ikke blevet presset til noget som helst, men som Kasper siger, så var det de scenarier, der blev listet op for os.


Peter, forespurgte I om der var alternativer til denne oplistning - eller underkastede I jer frivilligt at spillerne blev kastet under UEFA´s indkomstsbus? Det er vi en del danskere, som gerne vil vide.
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
Med resultatet i mente kommer det selvfølgelig til at lyde som sure rønnebær og bagklogskab, men jeg tror ikke der mange seere verden over, der ikke blev overraskede over den beslutning, og det var tydeligt allerede under (gen)opvarmningen at spillerne var meget langt væk fra Parken lige dér.

At de så spillede en halvleg, der burde have vundet kampen herefter, kan jo så stilles overfor et sjældent Schmeichel drop (eller halvdrop) og en pludselig rystende usikker præstation fra Højbjerg (der aldrig skulle have sparket det straffe).

Som flere mennesker klogere end mig har sagt i løbet af dagen, så skal man ikke tvinge traumatiserede folk til at træffe valg.
Friskfyr:

Det er ikke helt fair overfor Schmeichel. Bolden kommer hurtigt, og hvordan skal han have en chance for at reagere på så kort afstand - og han er ikke kendt for dårlige reflekser ;-)

Jeg blev overrasket over, at Højbjerg skulle sparke. Et forsigtigt gæt er, at han tog ansvaret, da alle andre - med god grund - var rundt på gulvet. Simon Kjær var gået ud, for ellers var det nok ham, der havde sparket. Her tæller sparketeknik ikke, kun psyke. Højbjerg spiller med hjertet, og stor respekt for at han tog ansvaret. Fuck at han brændte.
Drop nu VAR!!! Spursfan siden den første fodboldkamp jeg så i start 80'erne.
Nu lyder jeg måske mere åndssvagt bagklog end de fleste, så slå mig bare i nakken: Landsholdet skulle aldrig have spillet kampen færdig, men have nægtet efter § 30 i turneringsregulativet.

Når en spiller falder om med hjertestop og er klinisk død, indtil en dygtig læbestab får vakt ham til live igen, er fodbold uendeligt ligegyldigt.

Sindssygt at spille den kamp færdig, når reglerne klart giver mulighed for, at man ikke gør det.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Peter, forespurgte I om der var alternativer til denne oplistning - eller underkastede I jer frivilligt at spillerne blev kastet under UEFA´s indkomstsbus? Det er vi en del danskere, som gerne vil vide.


Er det ikke også lidt forenklet bare at hoppe på "UEFA er noget grådige, ligeglade sataner!"? Hvis man nu skal prøve, at se det bare en anelse fra den anden side også, så UEFA har jo altså også et ansvar for hundredevis af spillere og officials og hundredtusindvis af fans verden over. Det der skete i går var forfærdeligt. Det er noget ingen af os nogensinde glemmer. Det var en situation hvor alt fodbold var ligegyldigt. Men CE var heldigvis i gode, kompetente hænder. Derfra er det jo altså UEFA opgave at komme videre, og få den her turnering til at køre videre, når man tænker på det ansvar de har overfor alle mulige andre. Uagtet hvor forfærdeligt det var, så kan hele verden jo ikke stoppe på grund af det. Selv de mest forfærdelige situationer, så er der jo nogen der står med det ansvar, at få tingene til at køre videre. Det ansvar har UEFA naturligvis i deres egen turnering. Så jeg synes ikke man kan være efter UEFA for, at der skal findes en hurtig løsning på hvad man gør. Det er der jo flere tusind mennesker, der skal have en afklaring på.

De to muligheder man endte med, er to lorte muligheder - det havde det været uanset hvad man var nået frem til. Men måden man kommer frem til den beslutning på, er jo også ganske relevant. Har UEFA stået nede i omklædningsrummet og truet og afpresset med "I har fandme bare at spille ellers så...!" eller har man hele vejen igennem været i dialog med spillerne, trænerne osv. Måske spillerne allerede tidligt havde været afklaret med, at de gerne ville afvikle kampen på et tidspunkt? Og hvis det står klart, så er der jo begrænset råderum at bruge i en turnering som det her. Det afhænger altså virkelig af, hvordan den her diskussion er foregået...

Det handler jo om at finde den balancegang der ligger i, at turneringen og verden jo bliver nødt til at fortsætte, men man på den anden side har en spillertrup, et trænerteam, en familie der er blevet ramt af en voldsomt traumatiserende hændelse, som man skal tage hensyn til. Om det havde været bedre for spillerne at spille i dag eller i aften ved jeg ikke. Det ved de måske ikke engang selv. Der skulle jo træffes en beslutning, og det kunne man ikke vente flere dage på at gøre. Den skulle vel nærmest træffes i går aftes - måske allersenest i morges. Men er det bedre for spillere at få at vide i morges, at de skal spille f.eks. i aften? Uanset hvad vil det jo være en lorte oplevelse for dem, og hvis det var for traumatiserende for dem til, at de kunne afvikle kampen mod Finland, jamen så måtte de jo trække sig. Det tror jeg ikke der er nogen som helst, der ville kigge skævt til hvis de gjorde.
For mig at se fejler det, når spillerne pludselig står og skal træffe beslutningen selv. Spillerne skulle være hørt, deres følelser og oplevelser skulle vægtes allerhøjest - men de skulle ikke selv have truffet den beslutning. Man formåede ikke at beskytte dem godt nok som jeg ser det.

Alt godt til Christian, forhåbentlig kommer han sig uden mén og kan fortsætte hans flotte karriere. Vores landshold viste sig fra sin allerflotteste side i går. De gutter er så seje at det er helt vanvittigt. Alt de kan formå at præstere sportsligt herfra er udelukkende en bonus - de har allerede bevist sig, og ikke mindst formået at samle en nation på en sjældent set måde.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Mads Thomsen>>

Uefa kunne have anvendt §30 i turneringsregulativet
Nu sidder jeg ikke lige med det regulativ i hånden - kan du måske fortælle hvad der står i den paragraf?
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Jeg synes måske godt man kunne have set på muligheden for at spille mandag og så rykke Danmark-Belgien til onsdag, og flytte Rusland-Finland til torsdag for at få tre kampe de dage, så Finland får nogenlunde restituerings muligheder. Belgien får så en dag mindre men lørdag til onsdag er jo langt fra en katastrofe og mon ikke de fleste ville overleve den flytning?
Mads Thomsen>>

Forudsætningen var, at DBU nægtede at spille - men man snorksov.

30.01 If an association refuses to play or is responsible for a match not taking place or not being played in full, the UEFA Control, Ethics and Disciplinary Body takes a decision in the matter.
30.02 The UEFA Control, Ethics and Disciplinary Body can validate the result as it stood at the moment when the match was abandoned if the match result was to the detriment of the association responsible for the match being abandoned.
Annonce