Daramy er self en meget anden type end vi ellers har på landsholdet. Nogle vil mene det taler for at han burde udtages, andre mener måske at det taler imod. Ikke for at sammenligne Hjulmand og Pep, men Pep foretrækker også spillere der ikke er kaotiske og uforudsigelige, men som kan udføre hans taktik og plan, og jeg tror lidt det er samme situation Hjulmand har med Daramy, som oftest er meget direkte og som skaber noget kaos da han rigtig gerne vil udfordre sin nærmeste mand. Det kan gøre at han kan skabe noget på helt egen hånd, men det kan også betyde at Daramy måske taber bolden, hvor Hjulmand ville foretrække at Daramy foretog en mere konservativ løsning.
Tænker dog kun det er godt for landsholdet at vi nu har Daramy i Reims og Isaksen i Lazio, fremfor at de begge render rundt i Superligaen. Hvis de begge får regulær spilletid i deres klubber, så tænker jeg også at begge er udtaget næste gang.