Her i Brønshøj var fokus naturligvis mest på afskeden med den fantastiske træner og person, der har ført klubben fra en plads under nedrykningsstregen i 2. division øst til den bedste halvdel af 1. division.
Når det er sagt, er det godt nok absurd at tabe på en ren foræring efter 47 minutter, hvor Hobro nærmest ikke havde været over midten. Og når det så er sagt, er der kun tilbage at ønske Hobro tillykke med oprykningen!
Der er opstået en mærkelig diskurs på bold.dk, hvor en række debattører synes at mene, at de rigeste klubber altid fortjener resultaterne mere end de klubber, der drives af passion og sammenhold, og det er ikke mindst gået ud over Hobro.
Det er dog naturligvis et latterligt synspunkt, og selv om dagen i dag først og fremmest tilhører Hobro, bør oprykningen også glæde alle os andre, som synes, at dansk fodbold skal være andet end "FC landsdel" og afgøres af økonomi alene.
Som alle andre tvivler jeg dog på, at Hobro klarer sig ret meget bedre i superligaen, end Marienlyst har gjort i 1. division, men der var heller ikke ret mange, der regnede med Hobro (og Brønshøj for den sags skyld), da de begge rykkede op i sommeren 2010, og det er da egentlig gået udmærket. ;-)
Brønshøj, selvfølgelig!
1919 siden 1991. Ingen andre.