Jeg må sige at være enig med den tyrkiske bruger om, at et stort antal danskere specielt over de sidste 4-5 år har opbygget et had til tyrkerne, som ikke fandtes i samme grad førhen.
Et stort antal af danskere har igennem 00’erne og 10’erne altid været glade for at besøge Tyrkiet, og de er generelt ofte vendt tilbage til landet sommer efter sommer, men læser man den slags artikler om ferie og rejser til Tyrkiet i disse dage på sociale medier, finder man efterhånden flere og flere hadefulde/kritiske kommentarer under artiklerne, der fortæller, hvor forfærdeligt Tyrkiet er som land, og hvor forfærdelig politikken er i landet, og at den og den person aldrig nogensinde skal til Tyrkiet igen af forskellige årsager.
Mit indtryk er også, at Erdogan har spillet en stor rolle i dette, måske fordi han flere gange før har været ude med målrettet kritik af Israel, og måske fordi han flere gange har udtalt sig om vigtigheden af religion og Islam for ham til en grad, man ikke har set i nyere tid i Tyrkiet fra en præsident.
Man har også mærket det efter nyere tids kampe imellem danske og tyrkiske fodboldhold, hvor man finder en del af de samme personer, som konstant vil kritisere de tyrkiske hold og fans for selv de mindste ting. Disse dage hører man eksempelvis en del brok fra danske fans om, hvor irriterende det er, at tyrkiske fans er så gode til at buhe og pifte af modstanderne.
Måske tager jeg fejl, men det er i hvert fald mit indtryk.