“Det blir nok Zorniger inn med Hyballa som assistent i Newcastle. Tyske skarpe blikk.”
Nu er det så meldt ud, at det bliver Jaissle. Og det giver trods alt god mening, hvis man gider grave lidt dybere. For sidste sæson udstillede nogle af Howes begrænsninger som manager. Han holdt stædigt fast i sit højintense 4-3-3-system. Et system, som stort set alle Premier League-hold fra midten og ned har fundet en opskrift på ved at stå kompakt i en lav blok. Samtidig passede sidste sommers indkøb ikke optimalt til den spillestil.
Tag Elanga og Wissa som eksempler. De kom efter fremragende sæsoner i henholdsvis Forest og Brentford, men fandt aldrig fodfæste i Newcastle. Efterfølgende leverer de begge et stærkt VM, hvilket understreger, at kvaliteten stadig er der.
Med Jaissle kommer ikke kun et frisk pust og nye ideer, men også et tiltrængt systemskifte. Hans foretrukne 4-2-3-1 passer langt bedre til flere af de offensive profiler. Elanga og Ramsey brillerede eksempelvis i det system for henholdsvis Forest og Villa, mens Woltemade så stærk ud for Tyskland i det samme system i halvåret inden VM. Især ham - men også Wissa - virker langt bedre egnet til en 10´er-rolle end til at indgå i et 4-3-3, hvor de ofte ender i roller, der ikke udnytter deres styrker.
Samtidig kan en tysk træner være præcis det, Woltemade har brug for for at genfinde den form, han trods alt viste i efteråret.
Systemskiftet reducerer også tabet af Gordon, som alligevel havde mistet sin målfarlighed i PL, og gør samtidig holdet mindre sårbart af Tonali-salget. Bruno G. vil fortsat være et kæmpe tab på midtbanen, men ikke i samme grad i et 4-2-3-1, hvor en duo bestående af Joelinton og Miley sagtens kan løfte de mere defensive opgaver.