Futsal10
En Bendtner i topform er meget værd. Man skulle mene, at det stadig er muligt for ham at komme i form.
Hvad baserer du helt præcist det på? Hvornår har den mand nogensinde vist et topniveau, der gør ham værd at smide mange penge efter?
Jeg er faktisk en af dem, der stadig har et håb om, at Bendtner en dag "slår igennem". Et meget naivt håb, indrømmet, og det kommer sig i bund og grund kun af, at han jo er KB-dreng.
Derfor irriterer det mig, når han vælger at sige ja tak til et lejeophold i Juventus. En aftale, alle kunne se på forhånd ikke ville smide mange minutters spilletid af sig. Alligevel sagde han ja og endte nærmest med at blive til grin.
Jeg havde en samtale med en kammerat for nogle uger siden (vi er begge FCK-fans), hvor vi i vores store visdom sad og diskuterede mulighederne for FCK i forbindelse med at finde sig en erstatning for Cornelius. Han spurgte, om det måske var muligt at hente eller leje Bendtner, hvor jeg selvfølgelig prompte måtte svare nej. For udover, at det økonomisk aldrig ville kunne hænge sammen, så ved jeg ærlig talt ikke, hvad den mand står for på en fodboldbane. Han har haft en håndfuld gode kampe for landsholdet igennem årene, indrømmet, men det er også sådan ca. det, han nogensinde har vist. Han har aldrig haft en række kontinuerlige kampe, hvor han har vist, at hans niveau er til mere end bænkevarmer rundt om i Europas større eller mindre klubber.
For mig at se virker hans modvilje mod lønnedgang mest af alt som et tegn på, at Bendtner selv også er ved at indse netop dette. Han bliver aldrig så god, som han selv proklamerede og som mange af os danskere håbede på. Han er blevet for gammel til at blive kaldt et talent, men niveauet er bare ikke blevet løftet siden han var 20. Han er blevet overhalet i stor stil af Cornelius, og der skal nok ikke meget spilletid til Helenius til, før også han står decideret foran ham i køen. Og det er bare de DANSKE angrebstalenter i engelsk fodbold.
Tænk, hvor mange belgiske, hollandske, svenske, polske etc. angrebstalenter, der er at finde i bare engelsk fodbold, der kan rekvireres for en meget mindre gage, som allerede har bevist mere end Bendtner har - i hvert fald på klubplan.
Manden - ellers mandens far - har igennem de sidste par år været ved at sikre fremtiden en smule økonomisk ved at holde fast i en god løn-ordning, som tydeligvis hele tiden er blevet mere og mere urealistisk at få matchet andre steder. Og det er for mig at se helt fint at erkende, at man aldrig bliver en Falcao, Zlatan, Aguero eller Ballotelli - ikke engang en Dzeko, for den sags skyld. Lad manden tage det sidste år i Arsenal, hæve sine tyve millioner, og så sige ja tak til en noget mindre kontrakt, der så nemt kan tænkes "kun" at blive i Championship. At spille der er stadig mere end 99% af verdens fodboldspillere nogensinde bare kommer til at drømme om.
Grunden til, at folk så kommer til at gøre grin med det er jo kun Bendtners egen skyld, for det er ham, der har lovet guld og grønne skove, men ikke gjort en skid selv for at indfri bare enkelte af alle forventningerne til ham.