Dette er jo en vanvittig interessant historie af mindst 3 årsager:
(1) En saftig historie, der har det hele i form af klare helte og skurke, intriger, magtkampe og konfrontationer for rullende kamaraer. Den slags gør sig altid godt - ikke mindst i fodboldmæssigt agurketider som nu!
(2) Den spiller på de hævdvundne nationale stereotyper, som vi alle bærer med os som fælles kulturel bagage, om vi vil det eller ej. Der er på den ene side den hieraki-orienterede, über-autoritære og i sine manerer grove tysker, hvor alle associationer til 2. VK nærmest uundgåeligt popper op, og en ikke ubetydelig del af os straks forvandler os til rene "Basil Fawlty kloner" ("Don´t mention the war"!
https://www.youtube.com/watch?v=yfl6Lu3xQW0&ab_channel=BBCComedyGreats). På den anden side er der os så danskere, som vi gerne ynder at se os selv: som åbne, diskuterende (så længe det foregår på vores præmisser), demokratiske og hyldende den flade struktur! Læg dertil, at vi selvfølgelig har monopol på at definere god humor!
Den i denne diskussion aldrig nævnte men alligevel hele tiden implicit tilstedeværende modsætning til Hyballa udgøres selvfølgelig af Kasper Hjulmand: manden, der om nogen inkarnerer alt det bedste af disse - af os selv udråbte - "danske værdier" og tilgange: han er yderst sympatisk, empatisk, lyttende, rundbordsorienteret, fokuseret på trygge rammer og udvikling af det hele menneske samt dertil endog meget succesfuld! (At det så ikke blev vurderet lige så højt i Maiz er nok heller ikke helt uinteressant!) Ingen soap opera eller telenovela kunne skære tydeligere skurke- og heltetyper. Selvfølgelig lægger vores mavefølelse som udgangspunkt hos "ofrene", dvs. spillerne, for hvem langt de fleste af os har deponeret al vores sympati, allerede inden diskussion for alvor har taget fat!
(3) Det principielle og utvivlsomt mest interessante punkt i denne diskussion udgøres af, hvorvidt en professionel fodboldklub (med kontraktbundne spillere, der kan "købes og sælges" som andet løsøre!) kan sammenlignes med en "almindelig" dansk arbejdsplads anno 2021? Eller for at komme ud over en så simplificeret, binær måde at opstille spørgsmålet på, hvortil der kun kan svares ja eller nej, så er det nok bedre at omformulere spørgsmålet til: i hvilken grad kan gældende regler og love for det almindelige danske arbejdsmarked samt alment accepterede (men ikke nødvendigvis lovmæssigt gældende) normer for god tone og omgangsform på en almindelig dansk arbejdsplads overføres til en professionel dansk fodboldklub anno 2021?
Førstnævnte overlader jeg i min uvidenhed gerne til jurister med speciale dansk arbejdsmarked og andre eksperter. Sidstnævnte er derimod en debat, som vi alle kan bidrage til, og den er imo overmåde interessant.
Jeg tror, at vi fleste kan blive enige om, at en adfærd som Hyballas næppe ville blive accepteret på de fleste danske arbejdspladser! (Selvom der nu heller ikke er just mangel på ledere med grov adfærd og eklatant mangel på empati her) På den anden side, så er det et faktum, at der går mange trænere af den "gamle tyske skole" (det vil groft sagt sige formet af værdierne før Klinsis 2006 VM-hold) rundt i europæiske klubber; eller hvis vi m.a.o. anlægger en transnational vinkel, så er Hyballas adfærd næppe så grænseoverskridende, som den forekommer de fleste af os danskere at være, når vi sammenligner den med, hvad der er acceptabelt på vores egne arbejdspladser. Men det var jo netop "bløde danske værdier" og "arbejdsmarkedsdemokrati" mv., som de amerikanske ejere ville gøre op med! Bare fordi man går til ledelsen betyder det - i de amerikanske ejeres optik - ikke nødvendigvis, at man behøves lytte efter, endsige følge op på arbejdstagernes klager! Dette er en for de fleste af os anden ledelsesstil end den, som vi er vant til, men den udgør helt sikkert mere reglen end undtagelsen i resten af verden - både på og udenfor fodboldbanen! Det har mange danskere (undertegnet inklusive) og danske fodboldspillere svært ved at håndtere; tænk bare på, hvor mange ekstremt dygtige danske spilleres karrierer, der er blevet sat på stand by, når de har fået Felix Magarth som træner! Derfor er denne adfærd noget, der provokerer den danske offentlighed voldsomt, ikke mindst når det sker her i landet!
Læg dertil, at der i de fleste udenlandske klubber absolut INTET odiøst vil være i de fokuspunkter i det åbne brev, som omhandler "fatshaming" og såkaldt ydmygende afstraffelse i form af armbøjninger for dem, der er dårligst i diverse tests
Spillere, hvis professionelle ydeevne langt hen af vejen er determineret af deres fysiske fitness, og som antages ude af form på grund overvægt vil som det naturligste i verden blive udsat for hån, spot og offentlig ydmygelse ikke blot overfor andre spillere af deres træner men også i alle offentlige medier, af såkaldte eksperter, der optræder i medierne, i satireprogrammer og også af egne fans! (tænk bare på f.eks. Antonio Cassano, Eden Hazard eller Van der Vaart i hans tid i Betís - her er spanierne absolut nådesløse i deres kritik!) For unge danske fodboldspillere anno 2021 forekommer dette måske utroligt unfair og bestemt ikke woke; det er nok næppe heller den bedste måde at tackle "problemet" på, i hvert fald ikke som dansker, hvor vi heldigvis stadigvæk tror mere på opmuntring end straf og afskrækkelse. Men sådan foregår det altså ofte udenfor Danmarks grænser - og de amerikanske ejere i Esbjerg ville vel netop flytte de "danske grænser"!
De fleste idrætsudøvende danskere på over 40 år vil vel også nikkende genkendende til de angiveligt ydmygende afstraffelser i form af armbøjninger til de dårligste i tests - eller i en mere ondskabsfuld version evt. som kollektiv "afstraffelse" for alle, hvis bare en deltager var dårligere end de opstillede krav! Det var en bestemt ikke unormal praksis i såvel idrætstimerne i skolen som i fritidssport på både børne-, unge og voksenniveau!
Så tiderne har flyttet sig, og der er nok lige så meget tale om generationskløfter som nationale forskelle, når Hyballas adfærd vurderes som enten helt utilstedelig bare lettere grænseoverskridende eller måske ligefrem forfriskende! Med nye tider følger nye normer (heldigvis!); om det altid er til det bedre eller i dette tilfælde til det værre, det kan sagtens diskuteres. Men interessant og ikke mindst underholdende er det i hvert fald....