Redigeretfre 30. jul 2021
Det er helt OK, og selvfølgelig kan man have såvel forskellige oplevelser i udlandet som opfattelser af, hvad der definerer fat/bodyshaming! Men jeg gentager gerne de 3 konkrete cases fra Spanien, som jeg nævnte:
1) Eden Hazard i RM
2) Antonio Cassano, ikke mindst (men langt fra udelukkende) i hans periode i RM
3) Van der Vaart under hans ophold i Betís inden han drog til.... ja, Esbjerg!
Selvfølgelig var disse tre spillere også deciderede fede, og det gik mærkbart ud over deres ydeevne på grønsværen. I modsætning til en anden lille tyk, gudsbenådet spiller fra 80erne, som stadig formåede at være verdens største trods problemer med vægt og meget andet!
En sådan overvægt er selvfølgelig dybt uprofessionel; det formoder jeg, at vi alle kan blive enige om. Spørgsmålet er så, hvordan dette bedst tackles! Her opstår forskellene, tror jeg. Og jeg konstaterer, at den måde som f.eks. disse tre cases blev behandlet på i de offentlige medier - herunder deres fremstillinger af klubbernes udtalelser mv. - samt i det offentlige rum på mange måder svarer til det, som Hyballa angiveligt gør i Esbjerg, og som omtales som fatshaming!
Herunder har jeg så også pointeret, at dette finder sted i en ikke-dansk og specifik sydeuropæisk kulturel kontekst, hvor det i vide kredse bare på forhånd er antaget langt mere indlysende, at man altid er i sin gode ret til at kritisere overvægt, fedme eller andre afvigelser fra det smukke og slanke kropsideal, der forbindes med den skønhed, der vægtes langt højere der end her! Det influerer (måske) også på såkaldt "fatshaming" af fodboldspillere og helt sikkert på, at en sådan fatshaming selvfølgelig anses for at være helt naturlig og indlysende rigtig, da den jo finder sted i hele samfundet og, hvad er mere naturligt end at stille langt højere krav til atleter end til almindelige dødelige!
Lad det være klart: jeg bifalder ikke denne måde at håndtere det på; jeg konstaterer, at det har fundet sted, og jeg henviser gerne til, at man selv kan afsøge artikler i f.eks. AS, Marca, sportssektioner i ABC Sevilla, etc. Dog helst papirudgaverne, da langt fra alt kommer med i de gratis netmedier! Det er selvfølgelig besværligt, og jeg har heller ikke selv hverken mulighed, tid eller lyst til at gøre dette pt.
En anden interessant og i denne kontekst relevant kildemæssig problematik udgøres af, at antaget indlysende viden og/eller det på forhånd antaget "naturlige" sjældent nævnes direkte i skriftlige kilder! Her fokuseres der jo på det nye, det overraskende, det som læseren formodes ikke at vide på forhånd!
Et eksempel: jeg tvivler ikke på, at udtrykket "kvindefodbold" optræder langt hyppigere i medierne end udtrykket "herrefodbold", selvom de selvsamme medier laaaaaangt hyppigere refererer til mænd, der spiller fodbold end til kvinder, som gør det! Forklaringen er selvfølgelig den helt indlysende (men sjældent bevidst erkendte), at udtrykket "fodbold" alt andet lige refererer til "herrefodbold"; eller m.a.o. det er kun, når der ikke er tale om den sprogligt antaget "naturlige tilstand" (dvs. mænd, der spiller fodbold), at dette bliver skriftligt præciseret! Rumvæsener (eller senere generationer), der kun kan havde adgang til os gennem vores skriftlige kilder ville ud fra disse kilder umiddelbart tolke, at langt flere kvinder end mænd spillede fodbold, selvom dette selvfølgelig ikke er tilfældet! Med mindre disse rumvæsener selvsagt var godt skolede i historisk kildekritik! :-) Spændende at se, hvornår denne sproglige tendens ændrer sig, og vi begynder at tale om fodbold på samme måde som f.eks. om håndbold eller tennis, hvor der jo altid nævnes "herre-"/"kvinde-", hvis det er relevant!