Snak

Er du sindsyg en karriere han har haft. 24 år og har allerede spillet for AB, Real Aviles, Kemi, Cardiff, Brøndby, Hvidovre og Fremad Amager.

Det er langt federe end folk der spiller for Næstved eller Fredercia det meste af karrieren. Kom ud og få nogen oplevelser og forhåbentligt lidt penge for det.

Lyder som en mand, der er træt af fodbolden. Held og lykke.

Lyder som en mad der har fundet ud af man kan tjene langt flere penge med en god uddannelse i hånden end som sekunda spiller i divisionerne. Held og lykke.

Mad er godt mad er sundt. Måske er han bare madglad. Held og lykke.

Al held og lykke til Ibo, som, lyder det til, har tænkt over sine prioriteter og valgt derefter - fornuftigt. Nu har AB imidlertid et problem. Hvis defensiven med ham som indhopper lukkede 39 mål ind i efteråret, hvor mange kommer de så ikke til at lukke ind uden ham? Det ser tyndt ud i den defensiv, og jeg ved at vi fans ikke kan tillade os at stille krav. Men for pokker da. Der må da snart komme en defensiv saltvandsindsprøjtning for ellers kommer ABs nedrykning til at blive ganske vederstyggelig. Jeg håber inderligt, at der kan findes rådighed til at hente, bare én midterforsvarer. Nøj, hvor ville det pynte!

Frankofil: Sikke noget lort at fyre af. En spiller der spiller i 10-15 år for en klub= dedikation og hjerte.

"Ibrahim Mansaray har besluttet sig for at hellige sig sine studier i foråret og får derfor ikke overskud i kalenderen til at spille fodbold på 1. divisionsniveau."

Han vil være akademiker :-)

"Han vil være akademiker :-)"

Det kommer så sandelig an på, hvilken uddannelse han er i gang med.

Frankofil: Sikke noget lort at fyre af. En spiller der spiller i 10-15 år for en klub= dedikation og hjerte.

Hvis man skal følge din tankegang så er det eneste rigtige at spille for én klub i 10-15 år. Alle der ikke gør det har ikke haft en "god/spændende/interessant" karriere.

Nej da. Men du skriver selv at spillere som skifter klub i tide og utide er langt federe en spillere med et kæmpe klubhjerte. Der må jeg bare sige at jeg tilhører en generation der er glad for spillere som vi kan relatere os til og spejle os i.
Og der er klubfølelse da en absolut kvalitet. Fodboldnomaderne er som oftest glemt et par år senere.

Just my five cents :)