Jeg er enig med de fleste af jer der ikke er fan af 100 hjørnespark i hver kamp. Nogle af jer kommenterer at man nok ikke kan tage tilløb eller måske kun får 6 sekunder til at tage det. Men, så kan man lige så godt lade indkast være som de er. Vi ved alle godt hvor meget reglen om hvor lang tid en målmand må holde bolden i hænderne 6 sekunder bliver overholdt - og der vil helt sikkert være nogen der finder ud af hvordan man sparker langt uden at det ligner man har taget tilløb.
Jeg var personligt kæmpe fan af implementeringen af VAR, fordi den løste et kæmpe problem i forhold til retfærdighed i fodbold. Der var vitterligt så mange kampe der blev ødelagt fordi dommeren overså en vigtig hændelse ved et mål, og det er måske 90% løst nu. Fantastisk.
Den af disse idéer jeg er mest fan af, vil være at stoppe tiden ved samtlige spilstop, så den effektive spiltid altid er den samme i alle kampe. Jeg synes det er ødelæggende for fodbold at man kan spilde 15-20 minutter af en kamp ved at lade som om man er skadet, eller ved at nøle ved dødbolde. Det er uretfærdigt, ødelæggende for fodbolden og kedeligt at se på som tilskuer.
Når man skal se på tiltag, er det denne type jeg synes man skal overveje først.