Redigeretman 24. jul 2023
@Taco Mix
I de tre tilfælde jeg lister op, finder jeg i hvert fald de to af tilfældene helt groteske. I kampen i Parken er der tale om et klart slag i ansigtet udført med voldsom kraft i en hovedstødsduel. Dommeren ser det tilsyneladende ikke, da der går 30 sekunder (hans opmærksomhed afledes af lidt tumult blandt nogle af spillerne) inden han opdager at viborgspilleren fortsat ligger i græsset (hovedskade). Først herefter tilkalder han hjælp. At VAR ikke i den situation griber ind er for mig uforståelig. Mads Søndergaard forsøgte at fortsætte, men måtte opgive og lade sig udskifte med synsforstyrrelser. Jeg var selv til stede i Parken, men det var først dagen efter jeg kunne se de samme billeder som folkene i VAR-vognen havde haft til rådighed. Og ladet passere!
Den anden situation er der allerede kommenteret rigeligt på (FCM-HIF), så den lader vi ligge.
Jeg har aldrig gået meget op i dommerne (hvem der skulle dømme o.s.v.). Før i tiden kunne jeg dog godt have en fornemmelse af, at mit hold skulle kæmpe mod mere end de 11 på modstanderholdet, men det var mere en generel fornemmelse...
I denne nye omgang med Superliga-fodbold i Viborg har jeg heldigvis ikke haft samme fornemmelse. Indtil den kamp i Parken i sidste sæson. Fra den dag har jeg været ekstra opmærksom, når der er foregået underlige ting set fra et tilskuerperspektiv.
I de to tilfælde jeg særligt refererer til må jeg spørge mig selv: Hvor sandsynligt er det, at det modsatte ville være sket (at en tilsvarende forseelse ville få lov at passere i det andet felt)? Her er svaret desværre, at det anser jeg for helt utænkeligt.
Som jeg har været inde på, VIL jeg tro, at dommerne er upartiske og gør deres bedste. Men hvad er så problemet? Åbenlyse fejl - som enhver nogenlunde fodboldkyndig kan spotte hjemme fra sofaen - er under alle omstændigheder med til at forringe produktet (og her bliver VAR -paradoksalt nok - grunden til mistænkeliggørelse).
Det er ikke holdbart!