Redigerettors 14. nov 2024
Det er godt nok et omrejsende cirkus, når pengefolk gang på gang lykkes med at lokke rige fodboldspillere med i virkelige managerspil.
Tankegangen virker til at være, at de kan finde en mindre klub, som de kan spille op i superligaen og så forøge værdien via spillersalg eller præmiepenge. Men hvad er FC Helsingørs konkurrencefordel, som skal gøre det muligt? Talentudvikling i det nordlige København er der andre klubber, som har sat sig voldsomt tungt på. Tilskuere i bare nogenlunde størrelser er svære at lokke til, når ens opland er Strandvejen.
Måske kan man med relativt få penge være heldige at snige sig ind i Superligaen en enkelt sæson. Hvem har et bud på, hvordan Helsingør skal skille sig ud. Sandsynligvis ikke Iniesta.....