Snak

Mere indhold efter annoncen

Isaksen indskiftet: Lazio blev kørt rundt i egen hule

man 19. jan 22:44

Lazio tabte mandag aften med 0-3 på hjemmebane til Como. Gustav Isaksen kom på banen i anden halvleg. 



Læs hele nyheden her
Helt igennem forfærdelig “indsats”. Ja, Como er gode på bolden, men de smider den væk 15-20 gange uden Lazio forsøger at gøre noget ved det.

Presset har været ikke eksisterende hele sæsonen og det var jo direkte pinligt i dag. Spillerne løb forvirrede rundt og blev til grin. Ingen fysik som ellers er Congos kryptonit. Ingen reaktion. Ingen løb i dybden.

Tror Sarri er fortid meget snart. Specielt i dag blev det tydeligt hvor nemt man kan løse hans 4-3-3 og hvor meget holdet trænger til friske kræfter på og udenfor banen.

Isaksen er stadig helt væk. Ligner en dreng.
Kæmpe talent Nico Paz. Det bliver spændende at se ham i Real Madrid.
Det er også en pinlig affære, at Lazio ikke engang er favoritter på egen bane.

Bette Como mod store Rom - og så får man tæsk i egen hule.

Håber sku at de hælder 80 årige gamle Sarri ud - en gang for alle.
Hans fodbold filosofi er outdated. - Der skal nye og moderne kræfter til.
Og måske en pose penge til indkøb at friske spillere.
Como på 60-70% mod Lazio på 50% var et ulige match igår.

Problemerne i Lazio er langt større end kampen i går eller Sarri:

Lazio er pt. en klub i frit fald. Både spillere eller ultras var nærmest apatiske i går. Uden mulighed for at drømme om mere som for bare 4-5 år siden, hvor mesterskabet var tæt på i covid-sæsonen.
Man har relativt lav generel omsætning herunder sløj marketing/branding, marginalt merchandisesalg, få sponsorindtægter osv.
Stadionprojektet ved Flaminio er langt væk.
Ja, man har lavet sorte tal i mange år, men det har også betydet at man altid har solgt spillere som har en god plusvalenza... med undskyldningen at de alligevel ville væk. Man har investeret i akademi, træningsanlæg og organisation på bekostning af kort/mellemlang succes sportsligt.
Lazio er næstældste hold i serie A. Mange spillere med samme karakteristiska. De få unge er for grønne og de gamle er snart færdige. Rovella, Guendouzi, Romagnoli er/var Sarri-typer, men det er alt for lidt.
Man har solgt Castellanos og Guendouzi il 60 mio euro og købt Kenneth Taylor og Petar Ratkov til halvdelen. Como brugte 100 mio. euro brutto sidste sommer og har en trupværdi på 325 mio. euro. Lazio med ca. samme bruttoinvestering ligger på 215 mio. euro.

Foryngelsen er langsomt i gang, men indkøbene siden 2024 har haft en gns. alder på 25,3 mens Como i samme periode eks. har købt ind med gns. alder på under 23 år.

Pga. de nye økonomiske regler (min. 70% af omk skal være på bogen) kommer Lazio ikke til at bruge de store beløb på transfers nu for at undgå endnu et transferban til sommer. Hvor problemet ikke forsvinder, men hvor der med Lotitos model skal skabes et transferoverskud som man så bruger 50% af...uden at have de bedste scouts eller andre elementer som kan tiltrække spillere med alternativer på hånden. Men Noslin, Isaksen, Cancellieri, Vecino, Belahyane, Basic, Dele-Bashiru, Gigot, Tavares, Pellegrini, Pedro, Patric osv. har alle fået for mange chancer og løfter ikke holdet over en midterplacering. Stil dem ud i en kasse på gaden og brug evt. plusvalenza på 2-3 topspillere og supplér med primavera-spillere.

Men det største problem har Lotito selv nævnt:
Sarri er bare ansat i en forretning og har modvilligt accepteret det, selvom han hver eneste uge kommer med stikpiller om problemet. Lotito og Fabiani klarer transfers, når Lotito ikke leger politiker, med fokus på plusvalenza ikke kvalitet, mens Sarri kan give indikationer på typer. Sarris spillestil kræver, som de fleste andre spillestile på topniveau, en bestemt type eller helt konkrete spillere, når man ikke bare kan købe på øverste hylde og lade individualisterne klare det. Hvad er det sportslige projekt egentlig?? Hvis ikke træneren er involveret og alle beslutninger tages ud fra et økonomisk rationale, så fortsætter kurven nedad.

Man skal langt fra kunne konkurrere hvert år med Inter, Milan, Juve og Napoli, men Roma, Bologna, Atalanta, Como osv. skal være indenfor rækkevidde. Det er de ikke pt. og klubben trænger til en revolution.

Men Lotito er stædig og dygtig til at forhandle, så jeg forventer ikke ejerskifte foreløbig. Sønnen, Enrico Lotito, er allerede kørt i stilling til at overtage.

Lotito skal ud eller låne en hulens masse penge. Find en ung træner der vil spiller bold, giv ham kreditkortet i et par år, få gang i stadionprojektet og acceptér en midterplacering i 3-5 år.
Annonce