Snak

Ja - Japan har modsat Danmark en plan. Men Ikke bare en gameplan per kamp. En strukturelt langsigtet plan der gør holdet yderst redundant for udfald.

Ingen er i tvivl om eller over deres rolle på holdet. Alle comitter sig 100% på udførelsen og stepper up hver gang. Ingen er over holdet så holdets success beror ikke på stimer af held eller om kernespillere stempler ind på dagen. For alle på holdet er en ydmyg del af en systematisk engageret enhed og det mindset skaber en reel vinderkultur.

Vi i Danmark - fra træningsbanen til DBU kontoret til store dele af fanbasen - render stadig rundt og tror det meste handler om individets kvalitet og relationer - om de og de individer er med eller ej. Men virkeligheden er jo at den tankegang gør os sårbare og alligevel er den den der ageres efter lidt hips som haps.

Det for alvor løfter hold er jo troen på systemet man indgår i samt vished og fokus på at man kan udylde den rolle man skal spille med koncentration og intensitet i 100 minutter 100% - hver gang.

Så ville virkelig ønske at alle i og omkring DBU ville indse at vi rent fodboldfilosofisk faktisk er stagneret - og at vi har enormt meget at lære af Japan i den her sammenhæng. For kultur er mere end politisk korrekthed, forventningsafstemning, branding, SoMe management. og selverkendende undskyldninger i medierne når det heller ikke rigtig rakte denne gang med.... liesom sidst.

Der er en kerne under alt dét der er vigtigere - og vi har ikke for alvor taget kvantespring siden Pointek velsagtens fordi vi har så travlt med at ophøje hvor fantastisk det er at vi er så ´danske´ at vi ikke behøver mere. Men vi har stadig ikke for alvor fattet at det vigtigste er processen eftersom målet flytter sig hele tiden.

Der er derimod en anden form for ro over det Japanske hold - for den er ikke påtaget, Deres tro på systemet betyder de ikke rammes ikke af nerver i afgørende kvalkampe eller en slutrunde. Der er hverken tid eller plads til tvivl - for der skal være 100% fokus på processen - og på den måde hviler de i deres styrke som hold frem for individets tvivl om sig selv.

Derfor er de heller ikke i panik over at undvære deres på papiret bedste spillere (Mitoma og Endo) til det her VM. For de ér redundante frem for sårbare - målet ér processen og holdet som enhed; at spille hurtigt og organisk målrettet med og uden bold. Så når det går bedst bevæger holdet sig i sync som en sildestime frem for at spilde tid med og uden bold. Derfor ser vi ikke meget af det vi fans hader - mange berøringer, fra side til side, henhold og tilbage - og ned i gear. For hvorfor i alverden spilde tid på det? Man ved jo hvad man skal og hvordan man opnår det - så det er bare at gå i flæsket på det ala Klopp heavy metal attack bold tilsat orientalsk krydderi.

Japan er 100% committed på en mission hvor der kun er plads til den direkte vej - til at blive bedre. Det er fed bold at se på for det er aktivt at opsøge momentum. Elsker det - og håber og tror på Japan som dark horse.