Tak til Jens Maae for at forklare sig. Det havde klædt ham, hvis han havde gjort det efter kampen i stedet for 24 timers analyse senere, men det er trods alt noget med en udtalelse. Her er mine betragninger:
1) Kan i så for helvede ikke fastsætte, hvad der er en naturlig position og hvad der ikke er en naturlig position? For samtlige eksperter, der har erfaring fra professionel fodbold og har udtalt sig, påpeger, at Bisseck netop netop har armen i en naturlig position for en fodboldspiller. Det er i den grad en kæmpe fadæse, at man ikke har helt klare regler for, hvad der er en unaturlig position. Du kan jo dømme som du lyster og så bare selv bestemme, at armen ikke var i en naturlig position.
2) Jens Maae indrømmer indirekte, at han næsten ligeså vel kunne have dømt et straffe til AGF og et mindre til FCN. Det er altså mere eller mindre tilfældigt, hvem der får straffe. Det er simpelthen at holde fans, spillere, trænere og klubber for nar. Amatørregler og elendigt dømt. Hvis du ligger en linje med, at man ikke får et 50-50 straffe, så har du fandme bare at holde den kampen igennem. Det er det absolut vigtigste for en dommer. Lig en linje og hold den. Hvis du ikke evner det, Jens Maae, så er du en elendig dommer, og så bør du stoppe.
3) Ved det manglende straffe til AGF har FCN spilleren - som andre har påpeget - armen i en 90 graders vinkel ud fra kroppen. Det er svært at se, at det skulle være naturligt, når det er unaturligt, at Bisseck efter en tackling har armen foran sit hoved. FCN spilleren har desuden armen i den position, fordi han har brugt den til at skubbe en AGF spiller i ryggen. Hvis vi lige ser bort fra, at det i sig selv kan udløse et straffespark, så er det altså ikke naturligt at have armen flagrende, fordi man har brugt den til at skubbe en anden spiller i ryggen.
Det er sjaskhamrende tyndt det der. Der er ingen gennemsigtighed. Der er ingen linje. Der er ingen konsekvens. Jeg savner oprigtigt, at der er et medie, der gider kigge seriøst på det her.