Redigerettors 12. sep 2024
@YouDontSay:
En fodboldkamp er et privat arrangement afholdt af en privat virksomhed, og derfor skal den danske (og vel især den københavnske) befolkning ikke udsættes for fare og betale for den ballade der er hver gang. Rockerne får jo også forbud mod klubfester når de heller ikke kan styre sig, og selv de smadrer ikke tog og butikker så ofte som de to andre grupper.
Du bliver ikke straffet for at en privat virksomhed får et forbud, det eneste der skal ske er at FCK/BIF skal returnere den tabte værdi af et sæsonkort og så kan du se kampen i fjernsynet. Det reelle spørgsmål er hvorfor du synes resten af befolkningen skal udsættes for det pjat, fordi du ikke kan finde ud af at lave noget andet de 4-5 gange om året der er et derby?
Hvis kunderne i dit lokale supermarked gik ud og smadrede løs på mennesker og ting tænker jeg også at du ville have det skidt lukket, fremfor at politiet skal eskortere dem og dit lokale trafikselskab også skal tage ansvaret for deres lort.
Det er som om konceptet om fri vilje og eget ansvar er forsvundet fra et vist segment af befolkningen, selvom det faktisk ikke er hverken DSBs, Movias (eller hvem der nu har busser m.m. i KBH), statens eller kommunens ansvar at der afholdes privat arrangement i Parken og Brøndby Stadion. Løsningen er derfor at fjerne tilladelsen til arrangementet helt eller til at have gæster til det: det er lige præcist sådan en offentlig myndighed tager ansvar for samfundet som helhed, de skal ikke beskytte eller tage hensyn til din klub.
Det er fuldstændigt vanvittigt at lade som om det er fremmede der lige hiver en trøje på, og dermed ignorere problemet.