Barca bliver straffet af deres egen arrogance. At komme på banen med en så lad og sløv indstilling er utilgiveligt, men det er desværre en af de ting, som truppen slæber med sig fra Xavi-tiden.
Flick bliver nødt til at lave om på sin høje forsvarslinje, eller i det mindste spille med spillere, der magter det. Hvis man skal stå så højt med forsvarslinjen, så skal man have nogle ekstremt hurtige forsvarsspillere, men det har man ikke (Martinez er måske den langsomste på hele holdet?). I det hele taget virker forsvaret/defensiven som Barcas akilleshæl. Kounde gider ikke spille back og det ses tydeligt i de ugidelige præstationer, Garcia er ikke i nærheden af at have niveauet, Martinez er for langsom, Cubarsi får ungdommelige "hjerneblødninger". Læg dertil en Casadó på midtbanen, der ikke engang kunne modstå det meget moderate pres, som Leganes kom med.
Dommeren er ikke skyld i Barcas nederlag i går, men det ville da også være synd at sige, at han var hjemmebanedommer! Skub, riv i trøjen, tidsudtræk; alt bliver accepteret af dommeren. Leganes får deres første gule kort efter 75 minutter, men kunne have fået 3-4 stykker alene i første halvleg. I kampen mod Dortmund fik Dortmund gult allerede i 1.halvleg, og 4ø3 yderligere umiddelbart efter pausen. Det sætter naturligvis en stopper for hvor mange frispark, man kan tillade sig at lave, når man render rundt med gult. Der lægges mærkværdigvis kun 5 minutter til i 1.halvleg, men allerede efter 1 minut ligger en Leganes-spiller ned. Det tager 1,36 inden han er oppe at stå igen, men 1.halvleg varer 5,30; altså fik Leganes lige nøjagtigt det ud af det, som var åbenlyst for enhver (undtagen dommeren øjensynligt): tiden gik!
Generelt skal man i fodbold have styr på tidsudtræk, men det er helt ekstremt i La Liga. Jeg ELSKER at se La Liga, da der for mig at se er langt mere forskellige taktiske tilgange, men tidsudtrækket i stort set alle kampe gør, at jeg nærmest ikke orker at se det. Det er ikke noget særegent, der kun rammer Barca, men det ser man alle "mindre hold" have succes med mod "de store" (RM, Atleti osv.). Det må og skal stoppe!