Jeg kender ikke Hoseth personligt, og jeg er ikke enig i Lyngbys måde at gribe tingene an, dog er det ikke første gang, at man høre meldinger om, at han måske godt kunne være lidt til den introverte side.
I forbindelse med Hoseths skifte væk fra FCK, udtalte daværende træner, Hans Backe, følgende om Magne:
Han følte sig meget isoleret i København, hvilket jeg har vendt med ham mange gange. Han havde nogen kontakt til medspillerne, men han sagde, at han syntes, at det var svært at komme til et nyt land. Blandt andet var han næsten altid mutters alene ved bordet, når han gik ud for at spise, siger Hans Backe til norske Dagbladet.
Der var også historier om, at han havde hjemve, hvilket jo ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man er introvert, dog taler det lidt ind i billedet Lyngby har forsøgt at portrættere om, at Hoseth måske besad lidt for mange bløde værdier til Lyngby.