Snak

Mere indhold efter annoncen

Kazan-chef storroser Abildgaard: Vil kun skifte for godt beløb

fre 23. sep 2022

Rubin Kazans sportsdirektør Oleg Yarovinsky fortæller, at den russiske klub har enorm respekt for Oliver Abildgaards ageren i sommerens transfervindue.



Læs hele nyheden her
Inden folk går fuldstændig i selvsving og kalde Abildgaard for Putins lakaj, en ussel forræder der ikke giver en fuck for menneskerettigheder osv., skal I lige huske på, at der blandt russerne findes mindst lige så mange ofre for krigsførelsen, som der findes "onde individer".

Det oplagte er naturligvis altid at søge væk fra et land i krig. Men hvis Abildgaard føler sig tryg i Kazan, der alligevel ligger et godt stykke fra frontlinjen, og han har været glad for klubben og personalet omkring ham, er det da til at forstå, at han ikke vil tage klubben som gidsels i Putins sindsyge krig.

Husk nuancerne, selvom det er nemt at hade alt der har bare det mindste med Rusland at gøre.
"Benfica ville ikke ende i Top8 i PL, Top4 i Bundes, Top6 i Serie A, Top5 i La Liga eller Top4 Ligue 1. I sin nuværende form også dårligere end Salzburg, Ajax, PSV, Porto og Sporting," - Leander, August 2022.
@99Lupus

Enig.
Nå for den….

Hvordan mon alle haterne vil få den vendt til at Abildgaard er grådig.
Der er selvfølgelig mange gode russere, og Rubin Kazan er sikker en fin klub at være i, MEN nu har det meste af verden besluttet at indføre sanktioner imod Rusland på grund af krigen. Abildgaard valgte i modsætning til de fleste andre spillere at blive i Rusland og spille videre i den russiske liga. Og nu denne historie om, at han ville have så mange penge til Kazan som muligt, altså penge ind i et land, som vi ikke længere handler med.

Hvis man mener, at han intet har gjort galt, så er man vel også imod de mange sanktioner, som alle russere, også de gode. Hvorfor skal russiske klubber og sportsfolk overhovedet udelukkes? De har jo ikke startet krigen?
Hvis man mener, at han intet har gjort galt, så er man vel også imod de mange sanktioner, som alle russere, også de gode. Hvorfor skal russiske klubber og sportsfolk overhovedet udelukkes? De har jo ikke startet krigen?

Det er den evige diskussion om hvorvidt om du overhoved kan sige at du er imod racisme og diskrimination af homoseksuelle, hvis du ikke deltager i demonstrationer, donerer penge til formålet eller udskifter dit profilbillede på Facebook.

Abildgaard forholder sig ikke til krigen og alle dens modbydeligheder. Han forholder sig til Kazan - og kun Kazan!

Hvordan skal han også kunne andet? Han er ikke politiker eller ekspert i internationale forhold, han er et fodboldspiller på kontrakt i en klub, som han holder meget af. Abildgaard kan sagtens være imod Ruslands invasion, Putin og alt muligt andet, men vælger ikke at gå ind i diskussionen, hvilket der kan være mange gode grunde til. Bare fordi han ikke udtrykker kritik af landet og krigen, betyder det ikke at han støtter op om invasionen.

Har du aldrig stået i en situation, hvor en af dine venner eller bekendte er blevet stemplet som en idiot grundet et slæng han/hun hænger ud med. Dine kammerater kritiserer din ven, som du godt kan lide, selvom vennens venner er nogle fjolser? Lidt den samme situation står Abildgaard i - han ønsker sin "ven" klubben det bedste, og vælger ikke at forholde sig til det lort nogle af klubbens "venner" har rodet sig ud i.

Verden er ikke så sort på hvid - men vi kan selvfølgeligt også bare gå rundt og dømme alle de syriske flygtninge på lige fod med Assad, fordi de sender penge til deres familie i hjemlandet.
"Benfica ville ikke ende i Top8 i PL, Top4 i Bundes, Top6 i Serie A, Top5 i La Liga eller Top4 Ligue 1. I sin nuværende form også dårligere end Salzburg, Ajax, PSV, Porto og Sporting," - Leander, August 2022.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@99Lupus

spot on
Flere som dig @99lupus
Signatur
Ideen med sanktionerne er jo at ramme hele Rusland, så der kommer modstand mod krigen. I den optik er hans ageren en modarbejdelse af vestlige interesser, uanset om man kan forstå hans incitament eller ej.

Han er selvfølgelig i sin gode ret til at agere på den måde, men for nu at blive i parallellerne til homoseksualitet, så svarer hans ageren til at modarbejde en boykot af vold mod homoseksuelle (=krig), fordi man godt kan lide nogle af dem (=Rubin), der kommer i et betændt miljø (=Rusland), og som lader det ske uden at gøre noget (=Rubin)...
Han er selvfølgelig i sin gode ret til at agere på den måde, men for nu at blive i parallellerne til homoseksualitet, så svarer hans ageren til at modarbejde en boykot af vold mod homoseksuelle (=krig), fordi man godt kan lide nogle af dem (=Rubin), der kommer i et betændt miljø (=Rusland), og som lader det ske uden at gøre noget (=Rubin)...

Synes du er lidt hård her. At Rubin er en del af Rusland, er ikke ensbetydende med, at de støtter op om hverken den ene eller anden krigshandling. Nu skal jeg ikke gøre mig ekspert på Rubin Kazan, men medmindre de offentlig har tilkendegivet at de støtter Putin eller de nuværende militære aggressioner med Ukranie (som Fenerbache vist gjorde ifm. den tyrkiske bombning i Syrien), vil jeg nu ikke kalde dem en del af problemet i miljøet.

Modsat eksemplet du opstiller har Rubin Kazan ikke "valgt" at være en del af miljøet, men er blevet "født" ind i det, uden noget valg. Er du født i ghettoen med en far der stjæler biler og mor der udnytter systemet, er det jo heller ikke dig, der er problemet. Du er desværre bare født og opvokset i en uheldig familie, og netop derfor er det uretfærdigt, når de andre drenge på gaden insistere på at lade racismen og deres fordomme gå ud over dig.

Jeg forstår hvad du mener, men er ikke enig i din sammenligning. Der findes mange venlige russere (og bestemt også nogle røvhuller), og mange af disse russere er selv ofre for et system og én gal mands værk, som er svær at sige imod, uden at risikere voldsomme konsekvenser herved.

Dermed ikke sagt, at Vesten bare bør ophæve alle sanktioner og give Putin frit lejde, til alt han foretager sig. Det synes jeg bestemt ikke man skal - men at tænke på alle russere som ondsindede mennesker, er forkert. Jeg beder bare folk om at prøve at forstå krigens nuancer, og de dilemmaer Abildgaard og mange russere står over for.
"Benfica ville ikke ende i Top8 i PL, Top4 i Bundes, Top6 i Serie A, Top5 i La Liga eller Top4 Ligue 1. I sin nuværende form også dårligere end Salzburg, Ajax, PSV, Porto og Sporting," - Leander, August 2022.
Jeg beder bare folk om at prøve at forstå krigens nuancer, og de dilemmaer Abildgaard og mange russere står over for.

De fleste forstår desværre ikke disse nuancer, og medierne gør heller ikke meget for at tydeliggøre dem.

Det hele handler istedet om os mod dem, for og imod. Der er ingen gråzoner, kun sort hvid. Hele tiden skal vi polariseres og vendes imod hinanden i sådan en grad, at man næsten skulle tro, at der blev spekuleret i at ødelægge vores sammenhold.

Sådan var det også under Coronakrisen, hvor man enten havde samfundssind og lod sig vaccinere eller også var man bimlende qanon-flatearther-sølvpapirshat. Ingen mellemting.

Eller som med integrationsdebatten. Enten tager du imod alt med åbne arme eller også er du stort set nazist, eller i hvert fald racist.

Eller kønsdebatten, metoo osv. Enten er du feminist eller også er du mandschauvinist.

Mænd mod kvinder, homo mod hetero, mørk mod lys, veganere mod kødspisere, rød mod blå osv osv osv.

Det er en trist tendens og desværre virker det til langsomt at få mere og mere fodfæste, fordi folk har tillid til de medier, politikere osv. der langt hen ad vejen skaber denne splid.
Annonce