Kontinuitet er sjældent lig afvikling i elitesport. Snarere tværtimod. Så det er en noget bastant udmelding der lever sit eget - statistisk set ukorrekte - liv. Men fair nok. Der er jo ikke en lov imod at sige ting der ikke stemmer overens med virkeligheden, ellers havde verdenssituationen nok også set lidt anderledes ud.
Skøn forlængelse, og mon ikke det så også bliver den sidste kontrakt han skriver? Det kunne jeg godt se for mig som et sandsynligt scenarie. Noget mere sandsynligt end at han flytter familien væk fra Skanderborg for at træne Brønshøj eller landsholdet, som to ret diametralt modsatrettede muligheder.
Med Kent Nielsen ved roret har vi set flere forskellige stile udfolde sig, ud fra et ret ensartet numerisk setup på taktikbrættet. Jeg ser ham som en relativt stærk taktiker, udover at han er meget vellidt. Så jeg ser ikke ham være årsagen til tilbagegang, på nogen som helst måde. Men budgetmæssigt kan vi selvfølgelig ikke hvert år outperforme sandsynlighed. Så vi vil alt andet lige også havne i risiko for nedrykning i løbet af den kontrakt. I hvert fald medmindre klubben begynder at investere mere helhjertet i fodbold.
Uanset hvem vi køber eller sælger, så vil denne forlængelse være den absolut væsentligste for fremtidig succes.
Silkeborg IF