Snak

Mere indhold efter annoncen
Vedkommende får med al sandsynlighed en karantæne og klubben får en bøde, og så er det vist fint med det.

Jeg er sådan set 100% enig med første halvdel af dit indlæg, ligesom jeg også giver Dwight Schrute ret i, at fodbold allerhelst skal afgøres på banen frem for skrivebordet, men når jeg så alligevel stejler lidt over den sidste sætning her, så er det fordi jeg egentlig godt kan se, hvis man som Boro fan kan føle at (forsøg på) snyd reelt godt kan betale sig.

Først og fremmest må Southampton jo have følt, at der har været noget at hente ved at spionere på dem, som de måske ikke ville kunne finde på alt den film, der ellers eksisterer fra sæsonen, ellers havde man vel ikke gjort det - og hvis straffen blot er en bøde og lidt karantæne, er det så i virkeligheden ikke en chance, der er værd at tage? Hvis man lægger det usportslige til side et øjeblik, hvorfor skulle de hold, der befinder sig i samme position næste år, så føle sig afskrækket fra at spionere på modstanderen? En bøde på et par millioner, samt en karantæne til et tilfældigt stabsmedlem, er vel ikke det, der får holdene til at afholde sig fra spionage.
Udeluk personer tilknyttet miseren omkring “spionage” i næste sæson.
Man kan jo ikke straffe hele klubben for hvad, noget der kunne arrangeres - eller måske kun skyldes en-to-tre personer??!
Tælløk tæ æ Saints og kom så videre
Så er det jo formentlig hele trænerteamet og ledelsen der skal suspenderes for det har da helt sikkert været en større beslutning at gøre det som klub. Og rigtig flot at Dwight lige får kørt en gang victim blaming ind over for at negligere situationen.

Hvad bliver det næste fra Southampton? “Vi dopede kun hele holdet en lille smule, men det er sådan set de andres skyld, at vi bliver nødt til det”.

Hvis det var sket midt i sæsonen så er jeg ret sikker på at de havde fået en pointstraf, men det kan man ikke rigtig gøre i en playoff kamp. Vi er nede på et niveau hvor Southampton helt grundlæggende skider på sine kollegaer og forbryder sig mod ligaens regler for at opnå en sportslig fordel. Hvad der er en fair straf er svært, men en bøde og en karantæne til en ung knægt der er blevet instrueret i at spionere er ihvertfald ikke noget. Så kan man lige så godt bare sige at alle har åbne træninger og skrotte de regler.
NP er Suppens bedste 6'er!
Ved ikke om EFL straf kan overføres til PRL, men hvis de starter næste sæson med -7 point må de gøre sig ekstra umage hele sæsonen for at vise, at de er gode nok til at blive i rækken. Det må være fair.
If I didn’t love football, I’d fucking hate it.
Jeg tror også, at min oplevelse af hvor "snyd" det egentlig er, er farvet af den danske kultur, hvor der generelt er åbne træninger. Jeg har svært ved at se, at det skulle kunne give en fordel så stor, at det skulle blive kampafgørende. Det er stadig de 22 spillere på banen, der afgør - og har afgjort den kamp. Forskellen på de taktiske dispositioner er 5 minutters forsinkelse af ens justeringer... For spillet på banen afslører nu en gang ens taktik ret prompte 🤷‍♂️
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Når nu man specifikt har lavet regler der siger, at ingen klub må overvære en anden 72 timer forud for en kamp, og disse regler netop blev strammet gevaldig op efter Leeds situationen i 2019, så har man jo også besluttet at det er snyd.

Giver det en fordel at kende idealopstillingen et par dage før en kamp, i stedet for en time? Giver det en fordel at se et hold træne specifikke dødboldsituationer op til en kamp? Giver det en fordel at se et hold træne straffespark forud for et opgør der potentielt kan afgøres i straffesparkskonkurrence?

Snyd er jo snyd. Det her er endda organiseret snyd. Det tager 5 timer at køre fra Southampton til Middlesbrough, så det er jo ikke noget der bare lige er faldet vedkommende ind. Man holder heller ikke bare lige ind i Aldi og køber overvågningsudstyr der kan opfange bl.a. lyd på lang afstand. Det har jo 100% været kalkuleret snyd fra Southamptons side.
NP er Suppens bedste 6'er!
Selvfølgelig er det snyd, og SH skal da straffes. Ellers sender det et uheldigt signal.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Snyd er snyd og regler er regler, men ligesom med alle andre lovbrud, er der differentieret straf, alt efter graden af alvor og konsekvens.,.

Og ligesom mord koster mere end en lussing, koster bestikkelse nok også mere end kratluskeri. Det er uproportionelt at råbe op om taberdømmelse.
Og rigtig flot at Dwight lige får kørt en gang victim blaming ind over for at negligere situationen.


Victim blaming😂😂

Jeg negligere ikke forseelsen som selvfølgelig er alvorlig, jeg siger bare at som med alt andet er der nuancer og proportioner man skal tage højde for. Man kan ikke bare give ultimativ straf for hver eneste forseelse, der må være forskel på hvor alvorlig den enkelte forseelse er. Jeg medgiver at denne er i den alvorlige ende, men at det skal føre til den ultimative straf, som i min optik vil være en tvangsnedrykning, synes jeg ikke er retfærdigt.
Vildt at du ikke kan håndtere at nogle er uenige med dig på et debatforum uden straks at skyde motiver i skoene på dem.

Jeg synes du agerer som om alt andet end ultimativ fordømmelse og hårdest tænkelige straf, er en accept af snyd.

Det sagt, så forstår jeg jo godt at du nok er lidt i dine følelsers vold ovenpå en misset oprykning og en usportslig adfærd fra dem der slog dit hold ud. Det betyder bare ikke at forseelsen er grov nok til en eventuel tvangsnedrykning, skulle det komme dertil.

Når du får skuffelsen lidt på afstand og lige får trukket vejret dybt et par gange, er jeg sikker på at du forstår, at blot fordi man argumenterer for proportioner i afstraffelsen af regelbrydere og ikke ønsker den ultimative straf, hver gang nogle går over for rødt lys, er det ikke ensbetydende med at man accepterer snyd.

Snyd er jo snyd.


Lige præcis denne opsummerer jo dit standpunkt ganske fint.
Ja, snyd er snyd, men der er i de flestes opfattelse en forskel i graden af snyd. At du ikke forstår det, eller vil forstå det, må du jo selv om. Det betyder så bare at vi er uenige, hvilket der jo bør være plads til på det debatforum, uden at beskylde hinanden for at victim blame.
Arh Dwight prøv lige at genlæs din egen sætning:

At de bruger så mange kræfter på det som de gør kan vi hurtigt blive enige om ikke virker særligt hensigtsmæssigt eller videre sympatisk.


Der er altså ingen grund til at gøre den forurettede til den usympatiske part. Reglerne er klare. Jeg skal ikke gøre mig herre over, om det er nok til at blive taberdømt, men jeg tror ikke mange har forstået hvor stor en sag det rent faktisk er blevet til i Championship både i medierne og blandt diverse kommentatorer. Southampton har virkelig forbrudt sig mod det kollegiale fairplay og regler, og det på en kalkuleret og overlagt måde. Nogen i ledelsen har truffet en beslutning om at snyde. Det er jo ikke bare en tilfældighed. De har sat sig ned og er blevet enige om, at det er en god idé at snyde.

Det er hele den tankegang og usympatiske tilgang jeg harcelerer mest over. Jeg kan sagtens leve med at vi tabte i går. Der var ikke mere i tanken og så tippede den over til Southampton, men jeg er på ingen måde enig i at de skal slippe med en straf der ikke er af sportslige karakter. Og grundlæggende skal en straf komme de forurettede til godt og ikke en pointstraf næste sæson.
NP er Suppens bedste 6'er!
Annonce