Klopp har haft succes i alle klubber han har været i, og formået at tage middelmådige hold til det næste skridt.
Han var en kæmpe succes i både Dortmund og Liverpool, hvor han ikke i starten havde de bedste hold i ligaen, men via den rette tilgang og implementering af en aggressiv spillestil fik han spillere til at yde deres bedste.
Nu er det jo ikke fordi Tyskland mangler gode fodboldspillere, så når han får renset ud i truppen fra VM og sætter retningen for det nye tyske landshold, så skal de nok blive et problem for resten af fodbold Europa til EM og VM.
Pt er Tyskland vel blandt de 6-10 bedste landshold i Europa efter Spanien, Frankrig, Norge, England og Portugal. Hvor de ligger og kæmper med Belgien, Holland og Kroatien om at være i top 10.
Men de er jo ikke milevidt efter de andre hold, hverken i forhold til talentmassen eller klasse spillere.
Nu kommer klopp nok til at gennemføre et generationsskifte på det tyske landshold, og med de resultater han lavede i Dortmund og Liverpool er han vel den bedste mand til netop den opgave for Tyskland.
Kommer Tyskland så til at udfordre Spanien og Frankrig om titlerne under klopp må tiden vise, men de skal i hvert fald ikke slås med Riemer og Danmark om noget, for vi er da milevidt fra noget der ligner et slagkraftigt landshold de næste 4-6 år.