@stenhård silikone
Jeg er ikke uenig i, at fodbold er følelser. Men at en fodboldklubs beslutninger skal være bundet op på følelser omkring en anden fodboldklub, synes jeg ikke er en gangbar arbejdsproces. Det vil da i øvrigt også skabe et totalt statisk forhold i fodboldverdenen, hvis ikke man kan ændre i sine samarbejdsaftaler af historiske (følelser bundet op på en historik) grunde, og give en håbløs magt til de store klubber. Selvfølgelig skal fodboldklubber heller ikke være sammenlignelige med mange andre virksomheder, fordi der er netop noget andet på spil, men hvis det bliver på bekostning af et tilbud til børn, så er den altså i min verden gal. At argumentere for, at man må fastholde et samarbejde, som man kan få bedre et andet sted, fordi der kan komme følelser i klemme for en andel medlemmer, kan jeg ikke se er holdbart. BIF kan jo sagtens sammensætte et bedre tilbud, men har valgt ikke at gøre det. Så må man jo, som fan med følelser for BIF, vende vreden derhen, fordi det er da der, problemet ligger - at man ikke vil tilbyde en samarbejdspartner det efterspurgte. At klandre den lille klub for at vælge det bedste tilbud for sine medlemmer - i dette tilbud med fokus på børn og bredde - synes jeg godt nok er galimatias.
Og igen vil jeg pege på kommunikationen i AIF. Den her proces kunne man have kørt rimelig åbent og gennemsigtig for medlemmerne, og så ville reaktionerne måske kunne være taget i opløbet, og dirigeret derhen, hvor de hører hjemme.
Turneringer
Hent vores app
Udgives af
- Bold/Medieselskabet af 2017 A/S
Kontakt
- Rådhuspladsen 37
1785 København V
cvr. nr. 26249120
er ultimativt ejet af JP/Politikens Hus A/S.