Snak

I de VM-finaler Allanj-City/ Real har spillet og tabt, har han altid haft overskud til at stå og klappe af og smile til vinderholdene, så han ved om nogen, hvordan man bør gebærde sig i de situationer, som den eksemplariske sportsmand han er.

Det klinger sgu enormt hult, når folk der har været kæmpe modstandere af Argentina og Messi lader som om, at de pludelig har mistet en eller anden respekt, de jo aldrig har haft.

Hver eneste turnering ser vi det tabende hold gøre alt muligt andet end at stå og hylde vinder holdet, lige på det punkt er Argentina nu ikke værre end alle mulige andre. Klinger sgu ekstra hult fra en med Real i brugernavnet. Var det ikke Reals senste finale, hvor Mbappe forhindrede Alonso og en spiller at stå og klappe for at gå væk med resten af holdet?

Fint opslag, intet at sige om det. En skam med alt den pinlige opførsel der ellers har været fra nogle specifikke i truppen. Jeg håber inderligt, at Paredes aldrig bliver kaldt til landsholdet igen, og at Ayala ikke længere skal være i trænerstablen.

Hvad synes folk herinde mon om Zidane? Han stoppede sin landsholdskarriere med en skalle i en VM finale.

Eller Maradona der tog stoffer og havde mafia-relationer?

Svaret er nok at vi altid finder måder at tilgive vores helte og ligeså hade vores skurke. Dem der “mistede alt for Messi” i denne finale, havde nok ikke så meget at give for ham i forvejen og dem der ikke lader sig påvirke har nok i forvejen placeret ham i deres hjerter.
Diskussionen herinde er i sidste ende en debat på følelser. Til dels for/imod Messi. Til dels for/imod Argentinas tilgang. Begge dele subjektive, følelsesbaserede standpunkter. Behøver vi være enige?

Hvad synes folk herinde mon om Zidane? Han stoppede sin landsholdskarriere med en skalle i en VM finale.

Du må da nok kunne forstå, at det er langt mere usympatisk og svinsk at forsøge at få en spiller vist ud i kampens hede fordi han holder sig for munden samt at man - efter at have tabt en VM finale, efter at have givet hånd og sagt tak for kampen til sine modstandere - ikke lige står og klapper og hujer af sine banemænd som var det Morten og Peter til en shubidua koncert

Skamløst af Messi, kan godt forstå man mister alt for ham baseret på den her VM finale hvor prikken over iet er han ikke smider sine venner og holdkammerater under bussen fordi de gik over stregen

Man kan sagtens vise format uden at smide sine “venner” under bussen.

🤢🤢🤢

Ynkeligt at se hvordan han smed sig på jorden og kaldte på frispark hvor gang han var blevet rørt af en spansk spiller - og total mangel på format da han forsøgte at få en spansk spiller udvist

Nu var det Brasilien, der vandt over Italien i 1970 (4-1 på et Estadio Azteca med 107.000 tilskuere).

Den kamp var før min levetid, men jeg erindrer tydeligt finalen i 1990, og du har helt ret i, at der kan findes tydelige paralleller mellem det argentinske landshold anno 1990 og 2026. Det gælder ikke kun for finalen men for hele turneringen; i begge tilfælde var der tale om hold, der var bygget op omkring STJERNEN fra det forrige vm men, hvor spillet på ingen måder levede op til fordums styrke - snarere end godt spil var det også i 1990 mere viljestyrke og det fornødne held, der sikrede en bumpet vej til finalen med en uskøn 1-0 sejr over Brasilien i 1/8-delsfinalen på mål af Claudio Cannigia som højdepunktet (og det siger vist alt!).

Forskellen mellem 1990 og 2026 er dog spillernes generelle attitude. Den var heller ikke god i 1990, men det her overgår alt, hvad jeg husker! De argentinske spilleres (og fans) opførsel ved dette vm har mildest talt ikke imponeret, og såvel Maradonafans og Messitilhængere bør derfor erindre dem for deres meritter ved det forrige vm. Svinestreger var en helt integreret del af Maradonas personlighed og en endog elsket del af myten omkring ham; det er derimod ikke tilfældet for Messis ry, så det bliver interessant at se, hvordan det her vil indvirke på hans eftermæle?

Argentinsk landsholdsfodbold vurderes oftest i en binær ramme, hvor der skelnes klart mellem "menottismo" og "bilardismo", der sikrede dem vm-titlerne i henholdsvis 1978 og 1986. Den radmagre, storrygende levemand og selverklærede socialist (under et et særdeles undertrykkende højreorienteret militærregime!!!) César Luis Menotti stod for en kollektiv, flydende og kreativ spillestil med fokus på offensiven og det spektakulære, mens den altid hårdtarbejdende Carlos Bilardo foretrak for en solid defensiv og en stram organisation, hvor alt var bygget op omkring en stjernespiller, som så skulle stå for alt det kreative og for at skabe magien.

Der er ikke meget tvivl om, at Scalonis måde at organisere det argentinske landshold på minder mere om Bilardos struktur end om Menottis skabeloner. Det gælder ikke mindst for 2026-holdet; i 2022 var Messi også den ubestridte stjerne, men han havde i Di María og Alvarez (som var på et langt højere niveau i landsholdssammenhæng i 2022) trods alt inspirerende legekammerater. Alligevel bliver det interessant at se, hvordan Scalonis principper vil blive vurderet af eftertidens sydamerikanske fodboldtænkere -teoretikere og filosoffer? Og deres tanker og refleksioner er aldrig uinteressante at beskæftige sig med - med Eduardo Galeano og Jorge Valdano som de nok mest kendte (og igen to modsætninger).

Det mest interessante ved Argentinas uskønne bidrag til dette vm er for mig derfor, om vi med tiden også får en "(e)scalonismo" - og om denne i så tilfælde blot vil blive anset som en afart af bilardismoen, som et "hybridprodukt" på et spektrum mellem bilardismoen og menottismoen eller måske som et "tredje ben", der tvinger os til at gentænke hele den binære rammesætning, der indtil nu har karakteriseret måden at tænke på og tale om argentinsk landsholdsfodbold på?

@Shadows:

Hold nu op altså. Han har lige tabt en VM finale med sit land og en sammentømret gruppe af spillere og stab der har arbejdet sammen i ekstremt mange år.

Så det første i vil have er han skal gøre er at brænde alle broer til den gruppe af spillere der har givet ALT for ham efter han nu står med 2x VM finaler i træk hvor den ene blev vundet samt derudover en hel nation der inden 2022 havde svært ved at tage ham til sig fordi han var for "europæisk" ved offentligt at gå ud og tage afstand fra deres adfærd?

Nogen gange bliver kritikken sku for skinger

Spot on.

Martin74@

Rigtig fin redegørelse.
Man kommer GOAT (måske) inden for feltet fodboldjournalistik, Per Høyer Hansen, i hu, da denne skrev om Maradona, at det var en større præstation at komme i finalen i 1990 med et dårligt argentinsk hold, end det var at vinde VM i 1986 med et godt hold.
Ydermere havde et af de få andre lyspunkter på holdet i 1990, Caniggia, karantæne i finalen i 1990. Det var før, man kunne ændre på den slags.
Husker også, at EkstraBladet skrev om Argentina og landstræner Bilardo (uddannet læge) i 1990; "Lægen, der gjorde VM syg".
Og sådan kan man jo dvæle ved fortiden.
Jeg har egentlig altid haft sympati for Argentina siden Luque, Tarantini, Ardilles, Passarella o.s.v.
Og jeg har ingen problemer med, at de "fair and square" kom i finalen, for kampen mod Egypten var jo bare et flot comeback, og egentlig også ditto mod England.
Men deres bølleageren og deres dybt usympatiske politiske manifestationer efter kampen mod England, ja det efterlod ingen sympati hos mig. Og så var Spanien vel bare klart det bedste hold, og de bedste fortjener vel at vinde.
Og hvor efterlader det så Messi; ja vel ikke andet sted, at han er en af de største, og så forvalter han forhåbentlig eftertiden bedre, end min GOAT, Maradona.