Nu er de andre klubber, specielt FCM begyndt at bide lidt med, og så kan man se de store revner i hele fundamentet hos FCK. Det kan ikke længere klares med at man bare bruger lidt flere penge end de andre. Der skal lægges totalt om, hvis man vil tilbage til toppen igen. Det kommer til at tage mange sæsoner, specielt med de kontrakter man har indgået med meget dyre spillere som Corner, Delaney, Moukoku, Dominik, Mads Emil, Kotarski mm., som slet ikke har været i nærheden af pengene værd og som man hænger på i lang tid.
Når jeg om lidt nævner Brøndby som eksempel, så er det oprigtigt talt ikke for at kaste med sten efter konkurrenten, men derimod fordi jeg faktisk er nysgerrig på den efterfølgende sammenligning.
Tilbage da Meulensteen blev ansat og derefter smuttede igen kort efter, der snakkede han om, at klubben var en syg patient og rådden inden fra - og det tog jo netop Brøndby en del år, før de nåede den endelige top igen.
Når nu jeg nævner dem her, så er det fordi jeg får Meulensteen-vibes af din kommentar, særligt fordi du snakker om totale omlægninger, revner i fundamentet, samt din profesi om, at det vil tage mange år at nå til toppen.
Jeg er selv FCK´er og jeg har på ingen måde samme dommedagsfornemmelse, men hey, der kan da naturligvis være nogle ting, der er gået min næse forbi, så jeg er egentlig oprigtigt nysgerrig på, hvad der ligger til grund for dit synspunkt. Forstå mig ret, jeg er helt med på alt det med ejerskabet, samt at træningsfaciliteterne ude på 10´eren trænger til fornyelse. Jeg er sågar enig med dem, der mener Neestrup måske bør udskiftes - ikke fordi jeg er vred over resultaterne her i efteråret, men mere fordi, jeg tror formen og krisen reelt er resultatet af, at vi skulle have ladet ham skifte til Wolfsburg i sommer, men her fra er der langt til, at jeg mener vi skulle befinde os i en krise, der kræver totale omlægninger og mange års genopbygning a la Brøndby i slut 00´erne og frem, før vi er med i toppen igen.
Edit: det skal lige siges, at jeg er med på du aldrig nævnte Brøndby i din kommentar, så min sammenligning skal du selvfølgelig ikke stå på mål for.