@Hausser
Tillader mig at citere hele denne artikel fra forleden i Berlingske, da den er bag betalingsmur. Budskabet burde være tilgængeligt for alle.
https://www.berlingske.dk/videnskab/blodprop-hjerneskade-nyresvigt-her-er-coronafoelgerne-der-skraemmer
"Blodprop, hjerneskade, nyresvigt - her er coronafølgerne, der skræmmer lægevidenskaben Den nye virussygdom, covid-19, chokerer læger verden over med sin vifte af ofte meget alvorlige følger. På Rigshospitalet er man forbløffet over det overraskende høje antal patienter, der vågner med tegn på hjerneskade. Vi dykker ned i en kompleks sygdom, som videnskaben først nu begynder at ane konturerne af.
Der er adskillige alvorlige følgevirkninger af covid-19, og mange af dem ligner ikke noget, videnskaben før har set.
Det erfarer et stigende antal hospitalslæger på alverdens intensivafdelinger, hvor man kæmper en brav kamp for at holde patienter, der er smittet med klodens nye pestilens, i live.
En af de ekstra bekymrende følger har Anders Perner, professor i intensiv medicin og overlæge på Rigshospitalet, lagt mærke til, når hårdt ramte patienter så småt begynder at komme sig oven på typisk et par uger i respirator, hvorefter den iltgivende maskine bliver slukket og tilførslen af sovemedicin indstillet.
»I forbavsende lang tid bagefter er deres hjerner påvirkede – også efter at sovemedicinen burde være brændt af. Der ser ud til at være nogle bevidsthedsmæssige eller kognitive komplikationer, som virker mere udtalte end i andre lignende patientgrupper,« fortæller han.
Ifølge professoren kan man groft sagt dele patienterne op i to grupper på området. Den ene er klassiskdelirøse . Det vil sige, at de er urolige og udadreagerende og ikke efterkommer opfordringer.
»Og så har vi nogle – og flere end man ville forvente – med stille delir. De ligger bare stille hen, nærmest i dvale. Men med åbne øjne og uden nogen formel kontakt.«
I sidste ende bliver patienterne efter det livstruende forløb dog typisk så klare, at de kan udskrives eller overføres til en anden afdeling. Men næppe uden følgevirkninger:
»En del af de overlevende risikerer noget kronisk, herunder formentlig vedvarende påvirkning af kognitive funktioner. Dertil kommer, at de vil være fysisk begrænsede, hvilket kan skyldes arvæv på lungerne, der giver nedsat lungefunktion. Men det er altsammen noget, vi skal følge op på,« fastslår Anders Perner.
Infektion i nervesystemet
En af forklaringerne er med al sandsynlighed det for kroppen meget voldsomme og lang
strakte forløb i respirator, der kendetegner kritisk ramte covid-19-patienter – typisk i omkring to uger.
Ifølge Anders Perner overlever cirka to tredjedele af covid-19-patienterne på Rigshospitalet respiratorforløbet – en pænt højere andel, end man har set i både Kina, Storbritannien og New York, hvor helt op til 88 procent af såkaldt mekanisk ventilerede patienter er døde.
Dette har ifølge en dybdeborende artikel fra nyhedsbureauet Reuters fået læger på hospitaler verden over til at være mere tilbageholdende med at lægge alvorligt ramte patienter i respirator.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af hjerneskaderne kan skyldes decideret virusinfektion i nervesystemet.
Ifølge en grundig artikel i tidsskriftet Science får visse patienter »en overreaktion i det sympatiske (refleksstyrende,red .) nervesystem, der udløser slagtilfældelignende symptomer, som er mest almindelige efter traumatisk hjerneskade.«
I artiklen tilføjer man, at virusinfektion i nervesystemet i nogle tilfælde muligvis undertrykker den refleks, der træder i kraft, når man har iltmangel. Det kan i givet fald forklare, hvorfor visse covid-19-patienter angiveligt ikke hiver efter vejret, selv om de har meget lavt iltniveau i blodet.
Mange smittede beretter også om, at de fuldstændig mister smags- og lugtesansen – at for eksempel et stykke pizza smager af pap. Dette knytter nogle forskere til forandringer i hjernen under infektionen, mens andre mener, at det skyldes infektion i nerveender i selve næsen.
Blodpropper
Der kan dog også ligge andre forklaringer bag de vedvarende komplikationer, herunder en overraskende høj mængde af patienter, der får blodpropper.
I en detaljeret og temmelig urovækkende artikel i Washington Post fortæller læger på intensivafdelingen på et hospital i Atlanta, at mellem 20 og 40 procent af covid-19-patienterne på afdelingen får blodpropper.
Det er lidt af en gåde hvorfor, for ved en række andre alvorlige virussygdomme, herunder ebola, ser man det stik modsatte – udtalte blødninger fra organerne. Den nye coronavirus, SARS-CoV-2, ser i stedet ud til at kunne forårsage en form for fortykkelse af blodet, som kan udløse blodpropper.
Ifølge en medicinsk forskningsartikel viser obduktioner af patienter, der er døde af covid-19, at deres lunger kan være fyldt med hundredvis af bittesmå propper.
Propperne kan vriste sig fri og bevæge sig gennem blodbanerne til hjertet eller hjernen og forårsage livstruende hjerteanfald eller hjerneblødning.
En sådan prop kan også bevæge sig ned i et ben og sætte sig fast, hvorefter blodtilførslen til foden indstilles.
Det oplevede den bare 41-årige canadiskfødte Broadway-skuespiller Nick Cordero – med dramatiske konsekvenser. Efter en alvorlig coronainfektion og en blodprop så lægerne ingen anden mulighed end at amputere hans højre ben.
Anders Perner fortæller, at han på Rigshospitalet har set en lille håndfuld patienter med blodpropper i lungerne, og at man behandler dette med blodfortyndende medicin.
Også speciallæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen har med stor bekymring bemærket det relativt høje antal blodpropper, der kan give en række stærkt ubehagelige følgevirkninger.
Han mener, at det hastigt stigende antal beskrivelser i lægelitteraturen af hjerneskader i forbindelse med covid-19 i mange tilfælde netop kan relateres til blodpropper.
»En årsag kan være, at man kan få en lille smule luft ind i blodet i forbindelse med lungeskader. Det kan skabe små blodpropper af luft, som i hjernen kan ødelægge en del af hjernevævet, og det er stærkt bekymrende,« siger han.
Han forklarer, at luftboblerne muligvis kan opstå, når kroppens immunforsvar går i en slags overgear for at bekæmpe virusinfektionen. I den forbindelse åbner små blodkar i lungerne sig for at aktivere immunforsvaret, men derved kan luft løbe den modsatte vej – ind i blodet – og forårsage de små blodpropper.
Unge rammes også
En del pile peger desværre på, at blodpropper også kan ramme yngre covid-19-patienter – endda selv om de ikke har udviklet kritiske symptomer på sygdommen.
Ifølge hjernekirurgen Thomas Oxley har man på et stort hospital i New York i de seneste uger oplevet en syvdobling i antallet af yngre patienter med slagtilfælde. Det vil typisk sige hjerneblødning forårsaget af blodprop.
De fleste af de unge patienter havde ingen underliggende sygdomme og befandt sig i hjemmet med milde covid-19-symptomer, da de pludselig fik et slagtilfælde.
»Virussen ser ud til at kunne føre til forøget koagulation i pulsårer, hvilket fører til alvorlige slagtilfælde,« siger Thomas Oxley til CNN.
Nyresvigt
Blodpropper er imidlertid langt fra den eneste mulige og alvorlige følgevirkning af smitte med den nye virus.
På Rigshospitalet har Anders Perner også bidt mærke i, at en større andel af patienterne, end man havde forventet, får nedsat nyrefunktion og af samme årsag må i dialysebehandling. Det indebærer, at en maskine overtager nyrernes funktion med at rense affaldsstoffer og opretholde væskebalancen.
»Det er et billede, vi kan genkende, fra andre alvorlige infektionssygdomme. Det er en generel betændelsesreaktion – en blodforgiftning – og det skyldes måske, at nyrerne lukker ned for at beskytte sig selv. Vi ser flere med behov for dialyse, end vi havde forventet,« forklarer overlægen og tilføjer, at nyrerne normalt vil genvinde deres funktionalitet efter et veloverstået sygdomsforløb.
I samme åndedrag understreger han, at den mest almindelige dødsårsag af covid-19 er multiorgansvigt. Det vil sige, at blandt andet hjerte, lunger, lever og nyrer svigter fuldstændig. Som han siger:
»Hos nogle sker der det, at kroppen kommer ind i en ond cirkel, hvor immunforsvaret uden held konstant prøver at slå virussen ned. Det fører typisk til multiorgansvigt.«
Professorens udlægning får opbakning i en artikel i det ansete lægetidsskrift The Lancet.
Heri beskriver medicinske forskere, at virussen ikke blot inficerer luftveje og lunger, men angriber blodkar overalt i kroppen. Det svækker kroppens forsvar og kredsløbet i potentielt set samtlige organer – hos de mest kritisk ramte patienter.
»Fra det, vi kan se klinisk, har patienter problemer i alle organer – i hjerte, nyrer, tarme, overalt,« siger en af studiets forfattere, Frank Ruschitzka fra Zürichs universitetshospital, til Hongkong-avisen South China Morning Post.
I en anden artikel i The Lancet citerer tidsskriftets chefredaktør, Richard Horton, en anonym London-læge for følgende:
»Denne sygdom er anderledes end alt, hvad vi før har set. Hvis du ender på intensivafdelingen, er du potentielt set i alvorlige vanskeligheder. Jeg har aldrig set noget lignende før.«
Samtidig gør Richard Horton op med den ifølge ham udbredte misforståelse, at kun ældre er i risikogruppen.
»Gennemsnitsalderen for ikke-overlevende er under 70 år. To tredjedele af indlagte på hospitaler i Kina var yngre end 60 år,« fastslår han.
Dog bør man i den forbindelse bemærke, at »kun« cirka fem procent af covid-19-smittede bliver kritisk syge. Og herhjemme overlever næsten 80 procent af alle smittede, der bliver indlagt på hospital.
Blandt de hidtil 1.872 hospitalsindlagte med sygdommen i Danmark er næsten præcist halvdelen under 70 år, og en tredjedel er under 60 år ifølge de seneste data fra Sundhedsstyrelsen (25. april klokken 12, red. ).
Lars Henrik Aagaard lha@berlingske.dk
Tillader mig at citere hele denne artikel fra forleden i Berlingske, da den er bag betalingsmur. Budskabet burde være tilgængeligt for alle.
https://www.berlingske.dk/videnskab/blodprop-hjerneskade-nyresvigt-her-er-coronafoelgerne-der-skraemmer
"Blodprop, hjerneskade, nyresvigt - her er coronafølgerne, der skræmmer lægevidenskaben Den nye virussygdom, covid-19, chokerer læger verden over med sin vifte af ofte meget alvorlige følger. På Rigshospitalet er man forbløffet over det overraskende høje antal patienter, der vågner med tegn på hjerneskade. Vi dykker ned i en kompleks sygdom, som videnskaben først nu begynder at ane konturerne af.
Der er adskillige alvorlige følgevirkninger af covid-19, og mange af dem ligner ikke noget, videnskaben før har set.
Det erfarer et stigende antal hospitalslæger på alverdens intensivafdelinger, hvor man kæmper en brav kamp for at holde patienter, der er smittet med klodens nye pestilens, i live.
En af de ekstra bekymrende følger har Anders Perner, professor i intensiv medicin og overlæge på Rigshospitalet, lagt mærke til, når hårdt ramte patienter så småt begynder at komme sig oven på typisk et par uger i respirator, hvorefter den iltgivende maskine bliver slukket og tilførslen af sovemedicin indstillet.
»I forbavsende lang tid bagefter er deres hjerner påvirkede – også efter at sovemedicinen burde være brændt af. Der ser ud til at være nogle bevidsthedsmæssige eller kognitive komplikationer, som virker mere udtalte end i andre lignende patientgrupper,« fortæller han.
Ifølge professoren kan man groft sagt dele patienterne op i to grupper på området. Den ene er klassiskdelirøse . Det vil sige, at de er urolige og udadreagerende og ikke efterkommer opfordringer.
»Og så har vi nogle – og flere end man ville forvente – med stille delir. De ligger bare stille hen, nærmest i dvale. Men med åbne øjne og uden nogen formel kontakt.«
I sidste ende bliver patienterne efter det livstruende forløb dog typisk så klare, at de kan udskrives eller overføres til en anden afdeling. Men næppe uden følgevirkninger:
»En del af de overlevende risikerer noget kronisk, herunder formentlig vedvarende påvirkning af kognitive funktioner. Dertil kommer, at de vil være fysisk begrænsede, hvilket kan skyldes arvæv på lungerne, der giver nedsat lungefunktion. Men det er altsammen noget, vi skal følge op på,« fastslår Anders Perner.
Infektion i nervesystemet
En af forklaringerne er med al sandsynlighed det for kroppen meget voldsomme og lang
strakte forløb i respirator, der kendetegner kritisk ramte covid-19-patienter – typisk i omkring to uger.
Ifølge Anders Perner overlever cirka to tredjedele af covid-19-patienterne på Rigshospitalet respiratorforløbet – en pænt højere andel, end man har set i både Kina, Storbritannien og New York, hvor helt op til 88 procent af såkaldt mekanisk ventilerede patienter er døde.
Dette har ifølge en dybdeborende artikel fra nyhedsbureauet Reuters fået læger på hospitaler verden over til at være mere tilbageholdende med at lægge alvorligt ramte patienter i respirator.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af hjerneskaderne kan skyldes decideret virusinfektion i nervesystemet.
Ifølge en grundig artikel i tidsskriftet Science får visse patienter »en overreaktion i det sympatiske (refleksstyrende,red .) nervesystem, der udløser slagtilfældelignende symptomer, som er mest almindelige efter traumatisk hjerneskade.«
I artiklen tilføjer man, at virusinfektion i nervesystemet i nogle tilfælde muligvis undertrykker den refleks, der træder i kraft, når man har iltmangel. Det kan i givet fald forklare, hvorfor visse covid-19-patienter angiveligt ikke hiver efter vejret, selv om de har meget lavt iltniveau i blodet.
Mange smittede beretter også om, at de fuldstændig mister smags- og lugtesansen – at for eksempel et stykke pizza smager af pap. Dette knytter nogle forskere til forandringer i hjernen under infektionen, mens andre mener, at det skyldes infektion i nerveender i selve næsen.
Blodpropper
Der kan dog også ligge andre forklaringer bag de vedvarende komplikationer, herunder en overraskende høj mængde af patienter, der får blodpropper.
I en detaljeret og temmelig urovækkende artikel i Washington Post fortæller læger på intensivafdelingen på et hospital i Atlanta, at mellem 20 og 40 procent af covid-19-patienterne på afdelingen får blodpropper.
Det er lidt af en gåde hvorfor, for ved en række andre alvorlige virussygdomme, herunder ebola, ser man det stik modsatte – udtalte blødninger fra organerne. Den nye coronavirus, SARS-CoV-2, ser i stedet ud til at kunne forårsage en form for fortykkelse af blodet, som kan udløse blodpropper.
Ifølge en medicinsk forskningsartikel viser obduktioner af patienter, der er døde af covid-19, at deres lunger kan være fyldt med hundredvis af bittesmå propper.
Propperne kan vriste sig fri og bevæge sig gennem blodbanerne til hjertet eller hjernen og forårsage livstruende hjerteanfald eller hjerneblødning.
En sådan prop kan også bevæge sig ned i et ben og sætte sig fast, hvorefter blodtilførslen til foden indstilles.
Det oplevede den bare 41-årige canadiskfødte Broadway-skuespiller Nick Cordero – med dramatiske konsekvenser. Efter en alvorlig coronainfektion og en blodprop så lægerne ingen anden mulighed end at amputere hans højre ben.
Anders Perner fortæller, at han på Rigshospitalet har set en lille håndfuld patienter med blodpropper i lungerne, og at man behandler dette med blodfortyndende medicin.
Også speciallæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen har med stor bekymring bemærket det relativt høje antal blodpropper, der kan give en række stærkt ubehagelige følgevirkninger.
Han mener, at det hastigt stigende antal beskrivelser i lægelitteraturen af hjerneskader i forbindelse med covid-19 i mange tilfælde netop kan relateres til blodpropper.
»En årsag kan være, at man kan få en lille smule luft ind i blodet i forbindelse med lungeskader. Det kan skabe små blodpropper af luft, som i hjernen kan ødelægge en del af hjernevævet, og det er stærkt bekymrende,« siger han.
Han forklarer, at luftboblerne muligvis kan opstå, når kroppens immunforsvar går i en slags overgear for at bekæmpe virusinfektionen. I den forbindelse åbner små blodkar i lungerne sig for at aktivere immunforsvaret, men derved kan luft løbe den modsatte vej – ind i blodet – og forårsage de små blodpropper.
Unge rammes også
En del pile peger desværre på, at blodpropper også kan ramme yngre covid-19-patienter – endda selv om de ikke har udviklet kritiske symptomer på sygdommen.
Ifølge hjernekirurgen Thomas Oxley har man på et stort hospital i New York i de seneste uger oplevet en syvdobling i antallet af yngre patienter med slagtilfælde. Det vil typisk sige hjerneblødning forårsaget af blodprop.
De fleste af de unge patienter havde ingen underliggende sygdomme og befandt sig i hjemmet med milde covid-19-symptomer, da de pludselig fik et slagtilfælde.
»Virussen ser ud til at kunne føre til forøget koagulation i pulsårer, hvilket fører til alvorlige slagtilfælde,« siger Thomas Oxley til CNN.
Nyresvigt
Blodpropper er imidlertid langt fra den eneste mulige og alvorlige følgevirkning af smitte med den nye virus.
På Rigshospitalet har Anders Perner også bidt mærke i, at en større andel af patienterne, end man havde forventet, får nedsat nyrefunktion og af samme årsag må i dialysebehandling. Det indebærer, at en maskine overtager nyrernes funktion med at rense affaldsstoffer og opretholde væskebalancen.
»Det er et billede, vi kan genkende, fra andre alvorlige infektionssygdomme. Det er en generel betændelsesreaktion – en blodforgiftning – og det skyldes måske, at nyrerne lukker ned for at beskytte sig selv. Vi ser flere med behov for dialyse, end vi havde forventet,« forklarer overlægen og tilføjer, at nyrerne normalt vil genvinde deres funktionalitet efter et veloverstået sygdomsforløb.
I samme åndedrag understreger han, at den mest almindelige dødsårsag af covid-19 er multiorgansvigt. Det vil sige, at blandt andet hjerte, lunger, lever og nyrer svigter fuldstændig. Som han siger:
»Hos nogle sker der det, at kroppen kommer ind i en ond cirkel, hvor immunforsvaret uden held konstant prøver at slå virussen ned. Det fører typisk til multiorgansvigt.«
Professorens udlægning får opbakning i en artikel i det ansete lægetidsskrift The Lancet.
Heri beskriver medicinske forskere, at virussen ikke blot inficerer luftveje og lunger, men angriber blodkar overalt i kroppen. Det svækker kroppens forsvar og kredsløbet i potentielt set samtlige organer – hos de mest kritisk ramte patienter.
»Fra det, vi kan se klinisk, har patienter problemer i alle organer – i hjerte, nyrer, tarme, overalt,« siger en af studiets forfattere, Frank Ruschitzka fra Zürichs universitetshospital, til Hongkong-avisen South China Morning Post.
I en anden artikel i The Lancet citerer tidsskriftets chefredaktør, Richard Horton, en anonym London-læge for følgende:
»Denne sygdom er anderledes end alt, hvad vi før har set. Hvis du ender på intensivafdelingen, er du potentielt set i alvorlige vanskeligheder. Jeg har aldrig set noget lignende før.«
Samtidig gør Richard Horton op med den ifølge ham udbredte misforståelse, at kun ældre er i risikogruppen.
»Gennemsnitsalderen for ikke-overlevende er under 70 år. To tredjedele af indlagte på hospitaler i Kina var yngre end 60 år,« fastslår han.
Dog bør man i den forbindelse bemærke, at »kun« cirka fem procent af covid-19-smittede bliver kritisk syge. Og herhjemme overlever næsten 80 procent af alle smittede, der bliver indlagt på hospital.
Blandt de hidtil 1.872 hospitalsindlagte med sygdommen i Danmark er næsten præcist halvdelen under 70 år, og en tredjedel er under 60 år ifølge de seneste data fra Sundhedsstyrelsen (25. april klokken 12, red. ).
Lars Henrik Aagaard lha@berlingske.dk