Jeg syntes også strukturen er fin!
Masser af spændende kampe undervejs i sæsonen - også for hold der ligger og roder midt i tabellen.
Det er synd for hold som Aab, Esbjerg, Horsens, Lyngby osv. at de skal ligge og rode rundt i 1. div. i længere tid. Men det er simpelthen ikke strukturens skyld! Alle de klubber har haft ustabilitet på ledelsesgangene, fejlslagen strategi, dårlig økonomi - eller en kombination af det hele - og den eneste løsning er da at få styr på sin butik, før man begynder at pege på ligastrukturen som værende problemet.
Rundt om i Europa er der da masser af hæderkronede klubber som også er blevet ramt, selvom de har haft en traditionel ligastruktur - eksempelvis Schalke, Sampdoria, St. Etienne, La Coruna, og til sidst HSV, som vel skulle bruge 10 år eller deromkring på at komme retur i BL.
I forhold til det uretfærdige i at nr. 7 kan tage europa-pladsen fra nr. 3, så har jeg også svært ved at se det uretfærdige i det...
En succesfuld kampagne i Europa kræver at man kan præstere i knald-eller-fald kampe - uge efter uge.
Hvis man som bronzevinder ikke engang kan vinde over rækkens nummer 7, over to kampe, så er man i min optik ikke den bedste repræsentant for DK i Europa. Så kan man tale lang tid om, hvor uretfærdigt det er at nr. 3 får frataget sin "bonus-præmie" som er en deltagelse i Europa, når man ærligt har fortjent den - men præmissen er jo nu en gang, at man først har fortjent retten til at repræsentere DK i Europa, når man har banket rækkens nr. 7 (hvilket burde være en formsag for en bronzevinder).