Jeg krummer simpelthen tæer, når folk snakker om ufortjente nederlag, for i min bog eksisterer det ganske enkelt ikke. Drengene leverede en fantastisk indsats, der havde givet point på mange andre aftener, og samtlige spillere leverede virkelig en mandfolkeindsats, men i sidste ende er fodbold et kynisk spil, hvor det handler om at score flest mål, og dem, der gør det, fortjener derfor også at vinde.
Når der så er sagt, så tror jeg virkelig på videre avancement, i kampen mod Rusland. Det her hold viste højt niveau, hvor særligt Damsgaard var en gave. Ligeledes håber jeg også, at vi får set mere til Skov Olsen - til gengæld er jeg så småt ved at være uforstående for, hvorfor Robert Skov ikke blev skiftet ud af EM-truppen, når nu han ikke lader til at være brugbar.