Snak

Nu bliver der blandet en del ting sammen.

Spørgsmålet om hvorvidt der er sket et brud på FFP bliver aldrig en sag for en domstol, det er i UEFAs eget system den slags afgøres.

Det er rigtigt at FFP ikke har lovkraft, men det skal det altså heller ikke have for at straffe PSG ved at trække dem i premiepenge fra UEFAs egne turneringer, eller udelukke dem derfra etc.

Det er trods alt UEFA som bestemmer om de vil dele ud af deres penge, og hvem de vil tillade i deres egen turnering.

Derimod kan UEFA ikke forhindre PSG i at gennemtrumfe handler, men hvis PSG gør det, og hvis det betyder at PSG ikke længere opfylder FFP kravene (Hvilket altså ikke på nogen måde er givet), så kan UEFA gå ind og saktionere det.

Det gælder også hvis der er forsøg på omgåelse af reglerne gennem fantasifulde konstruktioner, som dem der spekuleres i spansk presse og i denne tråd.

Hvad med EU? - kunne man ikke tænke sig at situation strider med reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed - Neymar har jo åbenbart pengene til at betale klausulen, men får ikke lov ?

Lad ham dog skifte hvis det er det han vil.

@Deportivo FAS

Neymar er vel ikke statsborger i et EU medlemsland. Så han kan vel ikke påberåbe sig arbejdskraftens frie bevægelighed efter art. 45.

UEFA kan vel udelukke PSG fra Fx Chl, det kan hverken domstole eller EU omstøde så vidt jeg ved.

Er der ingen der har overvejet at Neymat faktisk har poengene selv?

Hen tjener 37mille $ om året og har han været dygtig kunne han måske have sparet sammen 100 millioner $ i Barcelona.

Derudover fik han en del millioner for at skifte til Barcelona, for at forny kontrakt, ja hvorfor ikke tro det er 50 millioner $

Går jeg til banken med 150 millioner $ tror jeg nok at jeg kan få lov til at låne yderligere 70 millioner $ da de je kan få pengene tilbage over 3 år om Neymar "bare" beholder 3 millioner $ til forbrug.

Hvad Real Madrid :) så kommer at betale ham i løn er nok en del, samt de nok ikke kommer at få ret stor del af det merchendise han sælger.

SYGT at LaLiga blander sig, men jeg forstår de ikke vil miste en så stor profil, også selv om det går ud over Barcelona som jo allerede har givet ham fri, og ikke regner med han længere.

Dannyvilla:
Ja, jeg kan godt forstå det principielle i sagen. La Liga synes jeg bare ikke kan rejse den sag. Hvorfor tillader de en frikøbsklausul på 1,6mia, hvis de alligevel tænker, at det bryder reglerne? Så synes bare, at lige mht. La Liga, så er sagen tynd - for deres principper kan man jo stille spørgsmål ved.

Havde det nu eksempelvis været Monaco der ville købe Neymar så havde der ikke været problemer ifht FPP da de har kæmpe overskud på deres transfers denne sommer. Det er ikke tilfældet med PSG.

Men tror nu stadig at det er en god handel for Barca.

Jo, det bliver en sag for domstolene, hvis der er uenighed i noget.. Der er derfor, at "UEFA announced that they agreed to settlements.." når de skriver ud i sagerne.. De er ikke blevet "idømt", for så skal det forbi en domstol.

Nu ved jeg ikke hvad du tænker på, men jeg antager at de sager du snakker om er dem der er truffet i FFP sammenhæng, f.eks. PSGs tidligere sag.

Og nej de har ikke været forbi domstolene, det er ikke derfor der står at de har agreed to at settlement, de er behandlet inden for UEFAs eget system, og klubberne har erklæret sig enige.

Men igen det omhandler kun spørgsmålet om FFP.

Spørgsmålet om at spilleren skal frigives eller ej, og om klausulen er indløst korrekt eller ej, har i og for sig ikke noget med UEFA eller med FFP at gøre.

FFP kommer først i spil hvis det viser sig at summen er så stor at PSG ikke overholder deres forpligtigelser.

Og her er det helt ligegyldigt om det sker på grund af klausulen, eller et andet spillerkøb, eller at PSG mister deres sponsore, eller at de køre med for højt lønningsniveau.

Edit:
Så igen: Spørgmålet om hvorvidt La Liga skal acceptere summen og give Neymar fri er har _ikke_ noget med FFP at gøre.

Spørgsmålet om hvorvidt PSG overholder FFPs licenskrav er et spørgsmål om FFP, og hvis pengene her er så store at det ikke er tilfældet (hvilket vi altså kun har La Liga bossens ord for og det har han ikke nødvendigvis nogen indsigt i.

Jeg aner i øvrigt ikke noget om hvornår licenserne bliver udstedet, og i hvilken grad man kan gå ind efterfølgende, men jeg tænker at de nok allerede er udstedt.

Edit2:
Og for en god ordens skyld så har spørgsmålet om et evt. FFP brud ikke noget at gøre med om La Liga skal slippe Neymar.

Det kan kun få betydning hvis PSG selv trækker stikket for at undgå at bryde FFP.

UEFA forhindre altså ikke at man bryder break even kravet, eller nogen som helst af de andre krav (der er andre _også økonomiske_ krav til deltagelse i EL/CL), UEFA går blot ind og sanktionere hvis det sker.

Typisk ved at ikke udbetale premierpenge, sådan som det jo skete for Man City og PSG tidligere hvor de spillede i CL men uden at få premie og TV penge.

Det mistede de begge et trecifret millionbeløb på.

I værste tilfælde så bliver man helt viftet ud, men det er endnu aldrig sket at nogen er blevet nægtet adgang som følge af brud på FFP. (Derimod er det sket fordi klubber ikke har overholdt andre krav).

Nvad med EU? - kunne man ikke tænke sig at situation strider med reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed - Neymar har jo åbenbart pengene til at betale klausulen, men får ikke lov ?

Neymar er så vidt jeg ved fra Brasillien og derfor ikke EU borger, hertil handler stridsspørgmålet ikke om hvorvidt han kan få lov til at få et arbejde i et andet EU land.

Hvis han var EU borger, og Frankrig nægtede ham arbejdstilladelse så ville det være et spørgsmål arbejdskraftens fri bevægelighed.

Eller hvis han var gift med en EU borger som skiftede arbejde til et andet land.

En god artikel

Fodboldromantikere – forén jer!

Peter Suppli Benson
3. august 2017

Sagaen om fodboldspilleren Neymar gør mig så uendelig trist.
Kontrakten, der sender Neymar fra Barcelona til Paris Saint Germain, er ikke underskrevet, men i den store fodboldverden kaldes det en done deal trods spanske forsøg på at stoppe den – og hvilken deal!
For PSG har angiveligt lagt de 222 mio. euro, svarende til godt 1,6 mia. kr., på bordet, der udløser den frikøbsklausul i kontrakten, som Neymar har med Barcelona.
Tallet taler for sig selv, men det bliver meget værre. For ifølge Guardian har Neymar udsigt til en ugeløn på fem millioner kroner, eller godt en kvart milliard årligt, i alle kontraktens fem år, så den samlede udgift for købet af Neymar altså når omkring tre mia. kr. for PSG.
Læg dertil udgifter til rådgivere, f.eks. Neymars far, som er agent, på yderligere omkring 200 mio. kr.
Hele handlen gør mig så uendelig trist.
For den er endnu et udtryk for, hvor syg en verden fodboldens univers er blevet.
Jeg tillader mig at være fodboldromantiker.
Jeg tror – hvert år – at i år bliver året, hvor AGF endelig genfinder tidligere storhed.
Jeg drømmer stadig om, at landsholdet genfinder tidligere tiders legende tilgang til fodbolden, og som det mindste bare begynder at vinde nogle fodboldkampe,
Og jeg drømmer om – men tror ikke længere på – at fodboldens bosser i UEFA og FIFA igen bliver rene i kanten, og i deres beslutninger vil tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for fodbolden og millionerne af fans, og ikke i hvad der er økonomisk mest fordelagtigt for organisation og dem selv personligt.
Men jeg er jo også bare en håbløs fodboldromantiker.
For jeg ved godt, at fodbold er big business.
I dag er dansk fodbold fyldt med penge – men trods alt på et tåleligt niveau, hvor fodboldens ledere og klubberne det meste af tiden husker, at det er selve spillet og de mange fans, som er og skal være omdrejningspunktet for, hvad man gør og hvad man kan i fodboldens tegn.
Det forestående salg af Neymar understreger igen, at den tilgang er fortid i den internationale fodboldverden.
For mere end et spørgsmål om, at PSG vil købe en dygtig fodboldspiller (og det er Neymar), så handler det om politik, når PSG smider de mange penge på bordet.
PSG har ikke selv pengene til købet. Og et køb i den størrelses­orden er en klar overtrædelse af UEFAs regler om økonomisk fairplay.
Men det er PSG-ejeren, et statskontrolleret investeringsselskab fra Qatar, ligeglad med.
Noget tyder på, at Neymar bliver ansat til en vild hyre som ambassadør for Qatar og dermed kan købe sig selv fri af Barcelona-kontrakten. Derefter kan han lave en aftale med PSG – og vips, så er man ud over kravene om fairplay. Sådan lyder historierne i hvert fald i bl.a. Guardian.
Når Qatar er klar til den model, så spekuleres der i, at det handler om storpolitik. Landet er hårdt trængt af anklager om terrorstøtte og samarbejder med Iran og har dels behov for at vise, at man ikke er berørt af anklagerne, dels behov for at vise økonomisk handlekraft.
Uanset om det er rigtigt, så viser handlen, at fodboldens forbindelse til virkeligheden er klippet.
Det er trist, men nok uopretteligt, og det er kun et oprør fra bunden – altså fra os fodboldromantikere – som kan ændre noget.

Hej Ramey.

Det kan være et brud på Benson eller mediet der har trykt artiklens ophavsret at gengive i fuld længde.

Jeg ved ikke om det konktret er tilfældet her, men i al almindelighed, så bør du istedet nøjes med at gengive enkeltet passager og smide et link til artiklen.

Man må nemlig gerne smide links på bold.dk så længe de i øvrigt er relevante.

Rogosjin - PSG kan prøve sagen ved CAS, hvis det måtte være nødvendigt (og her holder jeg så andre problematikker, der kan være i sagen i forhold til national og international ret generelt, udenfor). UEFA bestemmer ikke bare per se, hvilket i øvrigt ikke ville give nogen mening, da udelukkelse af CL ville koste PSG en formue - PSG skal selvfølgelig have - og har også - mulighed for at prøve sagen uden for UEFA regi.
Bare fordi du ejer en privat natklub med de regler, du nu engang har opstillet, er du jo ikke fritaget for at blive stillet til regnskab for domstolene i tilfælde af kønsdiskrimination mv. (voldgift i CAS tilfældet, men voldgift er et mellem parterne aftalt løsningsorgan, der er bindende)
På samme måde er UEFA et privat foretagende, der skal stå skoleret for domstolene, hvis de handler i strid med gældende ret, ligesom det er langt fra alle spørgsmål, de har evner og vigtigst af alt beføjelser til at vurdere.