Snak

Lars brugte nemlig lige præcis OB som løftestang i medierne for at score sig en bedre løn i FCK, selvfølgelig afføder det reaktioner for en OB fan. Hvis man ikke kan forstå de følelser der er på spil for fodbold fans siger det næsten lige så meget om en selv som det siger om de fans for hvem følelserne kammer over.

Selvfølgelig er FCK et kæmpe skridt op sammenlignet med OB hvorfor et skifte fra fyn til København virker som et naturligt step i fødekæden. Det siger jeg selvom det naturligvis gør ondt på selvforståelsen.

En ting er dog at skifte til en superliga rival som fansne hader, en anden ting er måden hvorpå man skifter.

Ulrik Laursen var kommet til OB og udtalte flere gange at han havde oplevet de udenlandseventyr og store kampe som han skulle og at han nu var kommet hjem til klubben som han elsker og ønsker at slutte sin karriere i. Det holdt indtil at FcK kom på banen og det bliver man ikke populær på.

Rasmus Falk: iøvrigt dybt elsket og eneste positive ting i en efterhånden meget lang og mørk OB periode. Havde alle muligheder for et stort skifte til udlandet, men skiftede så til FcK. Fair nok. Stiller sig så op og posere i en FcK trøje imens han har et halvt år tilbage af sin kontrakt med OB. Det bliver man heller ikke populær på.

Bashkim Kadrii: en rigtigt Københavner dreng som skifter til FcK i god ro og orden. Det gør som sagt ondt, men ud over at brokke sig lidt over OBs skades håndtering var der kun respekt til OB og klubbens fans. Han er aldrig blevet lagt for had i OB.

Gryteburst: Et skifte meget lig med Falks, men udover en kontrakt underskrivelse og et håndtryk i København insisterede han på at holde fokus på OB det sidste halve år, lige som han på trods af mediernes ihærdige forsøg nægtede at udtale sig om hans forestående skifte til FcK imens han var i OB. Aldrig lagt for had.

Fodbold fans er måske ofte urationelle primater, men der er stadig tit en ganske god grund til hvorfor visse spillere bliver upopulære.

@steenbjoernen

Du rammer spot on! Tak for ordene. :-)

Hvem er "Den unævnelige"?

Håber aldrig han sætter sine klamme fødder i Ådalen igen nogensinde! Her kan vi sagtens huske karlen sidde og flæbe nede på bænken i HSV. Kunne ikke holde tilværelsen ud og havde for mange splinter i røven. Fik OB til at hjælpe (Bonnesen) med at komme tilbage til OB. Det tog noget tid at få HSV til at slippe ham. Men OB blev ved at kæmpe for ham. Da det lykkedes, tog karlen over og skrev kontrakt med FCK som ville gi 500 kr. mere om ugen. Det sagde karlen "ja tak" til og pissede på sin barndomsklub på værste måde! Det glemmer de aldrig i OB.

@Gammel og gnaven
Den unævnelige er selvfølgelig Ulrik Laursen.
Det paradoksale er at det var klubben der ønskede at sælge Laursen. Det var ikke hans ønske. Men sådan er der jo så meget. Var det ikke 20 millioner han blev solgt for.

"Fodboldfans er måske ofte irrationelle primater, men der er stadig tit en ganske god grund til, hvorfor visse spillere bliver upopulære". Ja da: fodboldfans kan være irrationel primater. Så helt enig:-)

Husker at ludersøn blev anvendt. Det var måske ikke så smagfuldt. Men husker også lidt arrogance fra Jacobsens side, det klædte ham på ingen måde. Det er altid godt at huske hvor man kommer fra og have respekt for det. Jakobsen kommer ikke til at have nogen status hos striwerne.

Det har han så i FCK hvor han som kulturbærer og nøglespiller var med til afstandstagen til BIF.

Helt seriøst, hvad skulle han have fået ud af OB andet end at spilde 1-2 vigtige år af sin karriere på et mindre springbræt.

Gad vide hvordan folk selv vælger arbejdsplads i denne tråd når det kommer til løn, opgaver, udfordringer og oplevelser. Selvfølgelig anvender man sine nuværende arbejdsforhold og eventuelle tilbud fra konkurrenter til at sætte sig selv i en bedre position - Hvad tror i de adskillige milliarder i agentbranchen hvert år går til.

At man så en årrække inden har fortalt sig i et medie er dumt.
Peter Møller (og tildels "polakken") i FCK var god banter, hvor fansne nægter at nævne spillere ved navn, men hvis kun man kan gøre det i form af trusler som i værste grad ender i situationer som Jens Stag, så er det ikke længere glæden og stoltheden ved egen klub der driver værket.