Man kan ikke rigtig sammenligne FCK og farum. Sidstnævnte skal udelukkende leve af salg af deres spillere, hvor FCK jo har en del andre indtægtskilder. Hvis jeg skal rose farum lidt, selvom jeg nødigt gør det, så synes jeg faktisk, at de har ændret en smule kurs over de sidste par sæsoner, og ikke længere kun spiller med 18-19 årige drenge. De har været bedre til at købe mere erfarne kræfter til specifikke pladser på holdet, for at gøre det mere sportsligt solidt, og det må man sige er lykkedes, samtidig med at de stadig sælger unge talenter for kæmpe beløb. Kombinationen af ældre erfarne spillere og unge super talenter, var også det, der gav dem deres dengang overraskende mesterskab. Man vil ikke blive lige så overrasket længere, hvis de formår at blive mestre igen...så jo, de har rykket sig.