Redigeretfre 24. feb 2017
Det er stadig et mysterie, at et hold med så mange middelmådige Premier League spillere kunne vinde ligaen. Stor cadeau til Ranieri, men holdet havde vel også en masse at bevise, efter den kritik holdet og ledelsen fik, da Nigel Pearson blev fyret. Samtidig havde de en god portion selvtillid efter en fantastisk sæsonafslutning, hvor man sluttede sæsonen af med syv sejre i de sidste ni kampe og undgik nedrykning. Ranieri formåede at købe godt og klogt ind, hvor Kante selvfølgelig blev den helt store profil. Holdet spillede videre på den succes, de havde haft mod slutningen af 14/15 sæsonen, og blev så støttet af Ranieri og nye spillere.
Ranieri fik også mulighed og penge til at forstærke holdet, så de kunne spille med om en sjov placering igen. At genvinde titlen var urealistisk, men en respektabel placering må kunne forventes. Det har været uheldigt, at Slimani har været ramt af et par skader og det samme med Mendy, der blev sat langt tilbage med en skade i starten af sæsonen. Det ændrer bare ikke på, at transfervinduet bestemt har været skuffende for Leicester, hvor Slimani er den eneste, der reelt har gjort en forskel. Så man står tilbage med en trup, der stort set er identisk med den, som vandt Premier League i sidste sæson, og nu kæmper for at undgå nedrykning. Salget af Kante og et enormt niveauskift hos stort set samtlige spillere på nær Schmeichel, og man kæmper igen om nedrykning, som man gjorde i oprykningssæsonen.
Sæsonen har været en stor nedtur for Leicester, selvom de har haft fin succes i Champions League, omend Sevilla nok bliver endestationen. Der er 13 kampe tilbage i ligaen, og lige nu er Leicester det mest formsvage hold i ligaen, og spillet har kun været nedadgående i en længere periode. Transfervinduet er lukket, så den eneste mulighed for at få ny energi ind i holdet, har været at fyre Ranieri, hvilket er fuldt forståeligt. Konsekvenserne ved ikke at handle, er alt for store til at lade være. Om det belønner sig, det må tiden så vise.
YNWA