Hvad mission er man på når man gør det til sin opgave at sørge for at ingen morer sig over homoseksuelle når de laver sjov med sig selv?
Man tror man har patent over hvad folk skal føle sig krænket over. Oftest bidrager de med absolut intet, så dette er måden de tror de viser “solidaritet”.
Som en person der tilhører en minoritet, der nok er den mest kritiserede i det danske kongerige af politikere, medier samt kommentarer på sociale medier, har jeg selv oplevet, hvordan personer mener jeg skal føle mig krænket. De personer tilhøre ikke samme minoritet, men de føler de skal være krænket på mine vegne, og bestemme hvad jeg skal være krænket over. Det er til grin.
Jeg er med på at man ikke skal svine folk til på baggrund af seksualitet og nationalitet osv. Men man må godt lave uskyldig sjov med hinanden. Især når de allerede har valgt et navn som tyder af selvironi og humor. Tager en ond ting som e djævel, og tilført det en regnbue. Man I virkelig ikke se det sjove/ironiske i det.
Hvis jeg laver en gruppe der hedder shawarma drengene, så forventer jeg også, at der nok skal komme en masse jokes omkring det. Jeg inviterer til det.
Men nej, det er lettere at tro man er på retfærdighedens side, ved at føle sig krænket over noget, som personer det vedrører er ligeglade med
