Redigeretman 27. mar 2023
LIGE RETUR: En lige så stor joke, hvis han ikke er det.
Hjulmand toppræsterede fra start med en af Hareide sammentømret gruppe, hvor særligt vindermentaliteten var i top.
EM, med al dets magi og hele virakken omkring Erikensens katastrofale kollaps, blev afviklet på skuldrene af Hareide.
I VM-kvalen sprudlede det nye hold mod, må man retfærdigvis også sige, ikke skræmmende modstandere.
Nations League var godkendt. Fantastisk mod Frankrig, knap så meget mod Kroatioen.
Herefter er kæden fuldstændig hoppet af. Det virker som en mental blokering, når der er mere fokus på migrantarbejdere og regnbuefarvede armbind, og senest på om der spilles på græs eller kunststof. Ikke at de to første emner er uvæsentlige, men det er for hulen udenfor DBU, trænerteam og spilleres kontrolcirkel, så zoom ind på det I kan gøre noget ved. Fokus på fodbolden, på holdet, på analyserne af modstanderne, på gameplan A, B, C og D, og ikke mindst på at få naglet hierarkiet med klare forventninger til, hvordan de ledende spillere tager ansvar på banen.
Man kan ikke klandre Hjulmand for udtagelsen af truppen til i går. Med AC og Joachim Andersen skadede giver midterforvaret nærmest sig selv. Kunne han have bragt Zanka i spil? Måske havde det lukket af, og måske havde det ikke ændret en hujende hattefis. Man kan også kun anerkende det var godt set at Wind skulle spille fra start, for han var en af banens to bedste spillere før pausen.
Men man kan god klandre Hjulmand for, at holdet ikke formår at hive sig op i modgang. Der mangler lederskab, vildskab, fandenivoldskhed, en eller anden der råber "nu får I fandeneddeme fingeren ud af gaskanalen og knalder igennem" og går forrest og tager et gult kort for holdet. Den profil mangler fuldstændig i øjeblikket, og det er svært at få øje på en oplagte kandidater i truppen. Her har Hjulmand fejlet eklatant.
Den tredobbelte udskiftning, som Hjulmand ofte har benyttet, må man også bare erkende kan virke som en lodseddel. I går fremstod den som en kæmpe brøler. Det var tydeligt allerede efter 5 minutter af anden halvleg, at tingene gik i den forkerte retning, hvorfor reaktionen og forsøget på at ændre kampforløbet kom alt for sent. Vi førte stadig 2-0, da udskiftningen endelig kom. Parker al snak om tvivlsomt straffe, dommedagsdrøn og "Hail Mary". Modstanderne var af en kvalitet, så de situationer aldrig skulle være opstået, hvis indstillingen, indsatsen og spillere med den rette mentalitet havde været på banen. Vi skulle have siddet fuldtsændig på spillet og søgt mål nummer 3, 4 og 5.
På grund af indsatsen siden efteråret, at der det virker som en trup uden mandshjerte og lederskab, og at kampforløbet kun i ringe grad ændres fra sidelinjen er det vel naturligt at tale om Hjulmand & Co. er om iike fyringstruede, så i hvertfald skal indkaldes til en PIP-samtale eller have noget voksenhjælp i form af en mental coach.