Det er lidt synd, Materazzi huskes som kun et svin på banen, og ikke også som en polyvant, teknisk dygtig, hårdtarbejdende spiller, der tilmed var yderst populær, både hos fans og i truppen.
Lad det være sagt med det samme: Materazzi havde sine to, tre hjerneblødninger per sæson, og han var så absolut ikke den mest rene spiller der nogensinde har betrådt græsset på Meazza. Men jeg har på fornemmelse, anklagerne herinde har set kompilationerne på YouTube, og ikke konteksten hvori Matrix agerede. Jeg har set et hav af kampe med Materazzi, og jeg er overbevist om, at hans til tider voldsomme fysiske spil ikke stammede fra en træng til at skade sine modspillere (som eks. d´herrer Jones, Keane og Goikoetxea), men fra en gejst, han ikke altid helt kunne tøjle. Hans for hårde tacklinger - dem de fleste kender - oser nemlig ikke af et laserpræcist angreb på modstanderens akillessener, men snarere af en vis overbegejstret kluntethed.
Folk glemmer dog også, at Materazzi var en teknisk dygtig spiller. Han var, i sin storhed, altid god for et mål eller fire per sæson, måske bedst eksemplificeret i sæsonen 06/07, hvor han var den tredje mest scorende spiller i truppen, med 10 mål i 30 kampe - noget han i øvrigt også tidligere havde gjort i Perugia. Han har også scoret nogle ganske spektakulære mål, og var altid god for en teknisk detalje eller to i forsvaret. Det er også vigtigt at huske, han var og er populær i de klubber, han har spillet i (måske med undtagelse af Everton).
Så jo, Materazzi var hård og til tider for hård, men det er for unuanceret at se ham som kun det, og jeg synes ikke, han var et direkte svin.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi