Der var fandeme ikke mange Arsenal-fans, der var særlig glade for det Chelsea-hold. Fordi de uomtvisteligt var sindssygt gode.
Men var det nederen at være Chelsea 2005-2006? Jeg ville tro, det var sindssygt fedt. Men det er måske bare min misundelige drenge-hjerne, jeg husker.
Der var nogle meget gode tidspunkter dengang. Vi var holdet, der langt om længe knækkede Man Utds monopol. Arsenal havde en enkelt invincible sæson, men det var så også det.
Vi vandt to mesterskaber i streg. Vi satte rekorder. Vi var i CL finalen og ville også have vundet den, hvis Terry havde scoret på sit straffespark. Men han gled. Og så var det straffekonkurrence, og den vandt Man Utd.
Selvfølgelig var det fedt at opnå den rekord for færrest indkasserede mål. Og pointrekorden. Og der skal nok være rigtigt mange Chelsea-fans, der grundlæggende ikke interesserer sig for hvordan det sker, bare det sker. Men var vi nogensinde reelt verdens bedste hold? Eller var vi bare afsindigt gode til at vinde en kamp på dagen imod hold, som ville skille os ad, hvis vi forsøgte at "spille fodbold" imod dem?
Jeg mindes, at året efter vi tabte til Man Utd i CL finalen, i hvad der som sagt var en afsindigt tæt kamp, så klarede Man Utd sig til CL finalen en gang mere. Den her gang imod Barcelona. Og de forsøgte at spille mod dem som de altid spillede, hold mod hold, hvem er bedst til fodbold? Og Barca skilte dem ad. Det var aldrig en spændende kamp. Det var engelske bøfler mod spanske gazeller.
Hvis jeg ikke husker galt, så var det også i den CL kampagne, at Chelsea og Barca havde en meget spændende duel, som blev afgjort af en flink nordmand ved navn Tom Øvrebøv.
Men det vi ultimativt ende med at gå ud på, i den semifinale mod Barca, var at vi kun kunne score et enkelt miserabelt mål imod dem. Okay, vi burde måske have haft et straffespark eller to, men grundlæggende var første kamp spil mod ét mål (og ikke deres, desværre), og i anden kamp, hvor vi var noget bedre med, så kunne vi ikke tage vores chancer.
Så var det fedt at være så afsindigt gode til at forsvare, ja selvfølgelig. Men hold kæft hvor ville det have været lige en anelse federe, hvis vi havde været bare en lille bitte knivspids mere farlige offensivt også. Hvis vores evner i åbent spil havde været lige den anelse bedre.