Uha uha. Hellerup Finans har uden tvivlsomt en rigtig fin langsigtet plan for Lyngby, men det er også en plan der har krævet rigtig mange penge de sidste par år med fuldtidssetup både på og uden for banen i 1. division. Med de seneste transfers(Emil Larsen, Jesper Hansen, Ørnskov og Rise) må man forvente at lønomkostningerne er steget betragteligt, og selvom sponsorandelen uden tvivl er steget meget sidste år og i år, så må Hellerup Finans stadig stå for en del af de månedlige udgifter - og hvis den indtægt pludselig ikke kommer, har vi balladen.
Lyngby var tæt på konkurs for et par år siden, og jeg tror desværre ikke der går længe før der er samme problemer igen.