Er lidt ambivalent i forhold til Lyngbys problemer.
Jeg kan ikke lide konkurser i dansk fodbold. Det skaber ganske enkelt usikkerhed, som forplanter sig til hele den verden.
Sponsorer og investorer i andre klubber vil naturligvis være ekstra påpasselige og tilbageholdende med at kaste penge efter deres hold, når det endnu engang viser sig, at en klubejer/majoritetsaktionær er lykkedes med at pumpe punkterede bolde op med varm luft og stædigt fastholde, at et salg var lige om hjørnerne. Hvilket har betydet, at investorer har sendt penge efter ejeren, Hellerup Finans, i god tro. Selvom sidstnævnte øjensynligt gang på gang på gang på gang og i øvrigt fortsat handler i ond tro.
(Kurt Andersens planlagte salg af FC Vestsjælland minder om en lightudgave af Lyngbys situation).
Jeg tror faktisk ikke på, at Hellerup Finans nogensinde har været tæt på at sælge Lyngby Boldklub til en udenlandsk investor. For i mine øjne har Lyngby ikke nogen særlig værdi for en udenlandsk investor, når klubben ikke ejer nogen af sine fysiske rammer.
Hvad er det reelt, investorerne vil få for deres penge? En omgang særdeles volatile aktiver i form af en (i øjeblikket) aldeles velfungerende klub, når det gælder den sportslige situation, og et godt talentarbejde.
Nu ved jeg ikke, hvordan værdien af hver enkelt spiller er bogført, men skal Lyngby Boldklub overhovedet have nogen form for værdi, må det være netop værdien af den samlede spillertrup inklusive ungdomsspillere med salgspotentiale, som er det eneste reelle aktiv.
I og med at selve fodboldforretningen giver dundrende underskud; at driften slet ikke hænger sammen med indtægterne og ikke engang i en sæson, hvor man qua succesen på antage, at der har været et højere tilskuertal end ventet, ligesom tv-pengene også har skæppet ekstra i kassen, kan jeg ikke se ret mange andre værdier i virksomheden Lyngby Boldklub A/S. (Hjælp mig endelig med oplysninger, jeg ikke har forstået, kære meddebattører).
Når en køber ikke får råderet over de fysiske rammer og dermed ikke kan udvikle området og udnytte pladsen på alternativ vis med med tilbygning af kontorlokaler, boliger, hotel, restauration, faciliteter til andre sportsgrene, events og jeg kunne blive ved, er det virkelig vanskeligt at skabe andre indtægtsben end selve fodboldforretningen, som netop ikke just er et pengetræ i skyskraberhøjde.
Så en køber vil skulle bruge lang tid på at trimme forretningen og løbende pumpe penge i hullet, til det eventuelt er gjort. Og hvilken forrentning af investeringen vil det i sidste ende maksimalt kunne blive til? I mine øjne skal Lyngby Boldklub spille fast i Europa næsten hvert år, eller også skal der løbende sælges spillere til særdeles høje priser, hvis man skal være sikker på, at budgetterne altid vil hænge sammen. Tør en investor virkelig binde an på den businesscase?
Sponsorindtægterne er helt til grin. Jeg har en god ven, som er sponsor i klubben. Hans virksomhed lægger 60.000 kroner om året og får, udover den visuelle eksponering på stadion, fire pladser i loungen til alle kampe. Her er der ganske god mad samt ikke mindst fri bar. Som I decideret fri bar, hvor man kan drikke sig en god kæp i øret, flere timer efter at kampen er fløjtet af. (Hvilket vi har gjort ganske mange gange).
Så med pokalkampe bliver det i hvert fald til 20 hjemmekampe om året. Altså 80 gange fri buffet af god kvalitet (ved fire pladser) og fri bar i mange timer med højt serviceniveau og sød betjening. Det alene ville koste mindst 500 kroner kroner i København pr. person. Med andre ord har forplejningsværdien af sponsoratet over 40.000 kroner om året.
Dertil kommer værdien af entréen. Fire gode pladser midt på hovedtribunen. Hvis vi værdisætter dem til 150 kroner pr. kamp, giver det 12.000 kroner for en sæson.
Når så momsen hives af prisen på 60.000 kroner for sponsoratet, er der 48.000 kroner tilbage i indtægt til Lyngby Boldklub. Jeg erkender, at mit regnestykke er mere end blot sjusset, men hvis det står til troende, ligner det ikke jordens bedste forretning. For jeg har end ikke værdisat udgifterne for klubben til selve reklamedelen af sponsoratet.
Man må give Hellerup Finans, at de i en rum tid har formået at lege Kejserens nye boldklub og tilbagebevist alle de mange kritiske historier igen og igen med positive spins om det snarligt forestående salg. Imponerende af formanden, at han har haft held med det - især når man tænker på formandens egen slunkne erhvervstegnebog.
For nogen tid siden ansatte man syv konsulenter med det formål at sælge særlige inversteringsbeviser til de nuværende sponsorer. Planen var at sælge 200 af slagsen, og med en pris på 100.000 kroner stykket skulle det så rejse en kapital på 20 millioner kroner.
Det lykkedes dem at sælge 10. Dermed blev projektet ikke til noget. Til gengæld kostede det en god sjat skejser at aflønne de syv konsulenter, og det var heller ikke gratis at sparke dem ud igen.
Når man som ejer sætter sådan et skib i søen uden at have gjort det mindste stykke forarbejde med flere analyser af, om produktet overhovedet var interesant for målgruppen, altså sponsorerne, vidner det i mine øjne ikke om voldsomt kyndig forretningsforståelse. Og der er flere eksmpler af samme skuffe, men nu har jeg vist brugt min digitale taletid op.
I øvrigt er det spændende læsning at følge med i Lyngby-fansenes eget forum. Der er heldigvis/desværre mange realister derinde, og tråden banker af sted.
http://debat.lyngbyfans.dk/viewtopic.php?f=1&t=12957&sid=62dd10d6d4cf393e0dec7e8138d2f9c8&start=1665Blot for at bekende kulør:
Jeg er AGF-fan og har været det siden 80´erne, hvor min far første gang tog mig med på stadion. Men jeg bor i hovedstadsområdet og kommer ofte på Lyngby Stadion. Det er den klub, jeg sympatiserer mest med (efter AGF naturligvis), bare for at understrege, at mit indlæg ikke skal tages som en hetz mod klubben.
Sorry for denne lange tirade. Til de af jer, der læste skidtet til ende, har jeg en tålmodighedsmedajle at overrække.