Snak

Mere indhold efter annoncen
Horsens er oprykker. Relativt nyt hold. Strategien er vel at bruge et par år på holdet på erfaring, hevet point ind og så kommer det andet af sig selv. Sådan gjorde de det også sidste gang. Det fungerer og det er sådan man går væk fra at være et elevatorstole (mener de selv har givet sig denne titel).. 😀
Har vise Horsens fans ikke været ude og sige, at sådan spille Horsens ikk mere ?
Moral er godt.....
JOGABONITA : Det er fordi det ik er dig der har vundet ! ;)
@Snigskytten

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvem som har sagt hvad, hvis du har eksempler må du jo selv komme med dem. Men jeg kan da sige at ledelsen meldte ud man vil spille mere underholdende, det resulterede så i en nedrykning. Herefter har man nok klogeligt fundet ud af, at det ikke er det koncept som passer til Horsens, hvis man da gerne vil spille i den øverste række. Det er forøvrigt heller ikke det koncept som passer til Lyngby eller Vejle, hvis man da vil overleve flere år i den bedste række, det er jo ganske beviseligt, da de hold højest overlever et år i superligaen, når de kommer op.

I tiden i nordicbet ligaen har man så forsøgt at blive bedre til spillet med bolden, hvilket også ses af de typer spillere man har hentet til klubben. Man er dog aldrig gået væk fra konceptet om at man skal kunne forsvare sig godt, men har lagt på med hensyn til at kunne kombinere sig igennem en modstander, så man ikke kun skal leve af kontra og dødbolde. Nu er vi så kommet foran i begge kampe fra start, derfor har det ikke været nødvendigt at skulle frem på banen og prøve at dominere. Men hvis du så kampen mod Lyngby, så stod Horsens ikke tilbage i starten af kampen.

Under Bo Henriksen spillede vi stort set altid 4-4-2 eller 4-4-1-1. Nu spiller vi 3-5-2 eller 5-3-2 om man vil afhængig af om man forsvarer eller angriber. Men i nordicbet ligaen har holdet vist at man kan spille flere systemer 4-3-3 er blevet brugt en del, og man kan jo også stadig spille 4-4-2. Det er på den måde blevet et mere fleksibelt hold end det var sidst vi var oppe. Om det så er underholdende er man ret ligeglade med, da det er point som tæller i fodbold. Men jeg er da ret sikker på at du vil se Horsens mere på bolden når man jagter end når man skal forsvare. Det gør sig i øvrigt også gældende for de fleste hold. Ligesom det for de fleste hold med lavt budget gør sig gældende at man først og fremmest forsvarer sig til at starte med.
Og se Horsens spille er nøjagtig ligeså underholdende som at se ethvert andet hold fra den nedre halvdel af ligaen spille: OB, AGF, Lyngby eller Viborg. Så meget værre er Horsens altså heller ikke end de andre hold, og hvis de hold jeg har nævnt måske er en smule bedre tager jeg så det med, men synes nu heller ikke Lyngby på nogen måde spillede champagnebold igår i deres 1. halveg.
ACH
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Spændende at Lyngby ikke vil spille sådan. Lidt tidligt i en sæson at annoncere det. Vi får se hvor ultimative de er.
Man må jo spille med de midler man har!
@Yellowroad

Jeg er delvis enig. Jeg synes nu at Viborg og Lyngby står for offensiv fodbold. Jeg er enig med OB og AGF og så kunne man tage Sønderjyske med ind i stedet for, som ikke er i ligaen mere, men ellers har været en fast bestanddel af den indtil for nylig.

Da David Nielsen var træner for AGF stod han også for kontra fodbold, men det var der ingen som talte negativt om, da det virkede og han fik en bronce medalje ud af det. Det blev han nærmest lovprist for. Det er sjovt at der er så stor forskel på hvem som må spille defensivt og hvem som ikke må. Det er åbenbart for visse folk ikke lovligt for hold med et lavt budget at spille på den måde, selvom det jo er det mest logiske at det netop er disse hold som gør det. Men det kan jo hænge sammen med at fanbasen er større i AGF end i Horsens, så der er flere til at forsvare den form for fodbold end der er i Horsens. Jeg synes dog stemningen er vendt lidt, for når man læser kommentarerne i dag i forhold til sidst vi var oppe, synes jeg flere er på banen for at forsvare det Horsens gør, hvilket er glædeligt.

I bund og grund tror jeg også mest det er frustration fra de fans fra større klubber som ikke kan knække koden mod Horsens, som er mest utilfredse med vores spillestil, men det kan jo aldrig blive Horsens problem, det er jo op til deres klub at finde en måde at bryde Horsens ned på. Her taler jeg hovedsageligt om Brøndby og FCK som vi faktisk har gode statistikker imod. FCM er en anden historie, dem har vi ikke succes imod. Så mon ikke fans fra den klub er ganske godt tilfredse med at vi er oppe igen. Men dem hører vi jo heller ikke så meget til, da deres fanbase er meget mindre end i Brøndby og FCK.
Øøøhhhh, holder vi ikke lidt Horsens fast i gamle dyder her?
Jeg synes der er meget mere bold i holdet end tidligere. Under Bo H var det ofte primitivt, men det er altså ikke tilfældet længere. Synes folk skal se 1. Halvleg fra i går igen. Der var Horsens klart bedst- også på bolden!
At lyngby slutter bedst er en anden snak, men vær nu lidt rimelige i vurderingen…
Horseman

Jeg giver dig ret i alt hvad du skriver.

Jeg kan ikk huske hvilken tråd det var i, at det blevet skrevet.

Horsens skal spille den form for bold, som passer til dem, og giver dem størst mulighed sandsynlighed for at overleve. Det skal smagsdommere fra resten af ligaen ikke bestemme ;).

Desuden spillede Horsens en yderst flot første halvleg i går. Jeg var meget imponeret, at man kommer ned og stå i anden er jo klart, taget i betragtning af man har et resultat og at modstanderen presser på.
Moral er godt.....
Annonce