Lynge fortjener alt hvad der siges om ham, og al respekt i hele verden.
Men jeg må sige at jeg mest af alt er ked af at han stopper, fordi han selv i de senere års tilbagetrukne stilling i bestyrelsen, har været den klippe i AaB som man VIDSTE ville sørge for at alt i AaB foregik på en måde der var til AaB´s bedste - ikke bare det bedste for AaB A/S, men for AaB. Lynges tilstedeværelse i bestyrelsen har for mig været en sikkerhed for at de rigtige beslutninger er blevet truffet, for selvfølgelig har han haft en enorm stemme i AaB, og det vil han trods alt stadig have, for alle lytter når Lynge Jacobsen åbner munden, og heldigvis for det!
Jeg kender ikke Lynge indgående, men nok til at vide at den største ros han vil føle man kan give ham, er at italesætte han er et overordentligt godt menneske, at han altid og uden undtagelser behandler folk godt og ordentligt, og at han uden tvivl altid forsøger at gøre mere for andre end han nødvendigvis skal. Det siger alt om Lynge, at det første han kastede sig over, da han stoppede som Sportsdirektør, var AaB´s projekt som hjælper udsatte børn og unge.
Derudover findes der ikke en større AaB fan end Lynge, og så får man jo som alle ved, ikke større en større hædersbevisning ;)
Thorsten Brix´s hyldestartikel på indkast.dk kan i øvrigt anbefales.
https://indkast.dk/nyhed/189599/lynge-jacobsen-guttermand