Snak

Mere indhold efter annoncen
Selvfølgelig er arbejdstilladelse en af grundende. Det har jeg ikke på noget tidspunkt anfægtet. Men det er ikke den primære grund. Det er temmelig velkendt at de sydamerikanske spillere generelt føler sig mere til rette i Italien eller Spanien, end i England. Men det forventer jeg dog ikke at en stædig ordkløver som Bosse vil kunne forstå.


Tja kulturelt, men de går jo efter pengene - det jo en levevej, hvad enten de så vælger Europæisk, kinesisk, arabisk eller Nordamerikansk fodbold...spillede man professionel fodbold på månen, havde du også sydamerikanere der.

Engelske (kinesiske/arbiske/Nordamerikanske) klubber har i den her sammenhæng jo den fordel at de faktisk kan betale i Cash til klubben(som ofte mangler penge) og en rigtig god løn til den pågældende spilleren. Det er langt at fortrække frem et par klaphatte fra Firenze som kommer dinglende med en halvfærdig lasagne, en mindre pose Euros og tror de i bedste sigøjnerstil kan "spise" klubben af med det.
Brasil: Flamengo, Vasco, Fluminense, Botafogo (100% Carioca) Rio > Säo Paulo MENGÃO TRI DA AMÈRICA: https://www.youtube.com/watch?v=1RlVt8zJhXQ
Enig Deportivo FAS. Men det er trods alt heller ikke peanuts de får i de største italienske og spanske klubber. De sydamerikanske spillere har jo netop også større chancer for at slå sit navn fast i Italien eller Spanien, på grund af mentaliteten samt det kulturelle. Så kan de tage til England eller Kina og hæve den store løncheck senere, hvis det er det de vil.
Forza Napoli Sempre!
Hvorfor gør kulturen at de har større chance for at slå sit navn fast? Hvis du har talentet og viser det på banen, er englænderne ret ligeglade med hvad der står i dit pas. Sjovt som det nu pludselig er de største spanske og italienske klubber som er benchmark.
Enig Deportivo FAS. Men det er trods alt heller ikke peanuts de får i de største italienske og spanske klubber. De sydamerikanske spillere har jo netop også større chancer for at slå sit navn fast i Italien eller Spanien, på grund af mentaliteten samt det kulturelle. Så kan de tage til England eller Kina og hæve den store løncheck senere, hvis det er det de vil.


Tja men det kræver jo at de spanske og italienske klubber betaler det beløb som den sydamerikanske klub kræver. De sydamerikanske klubber er jo ikke dummere end de godt kan se hvor pengene er henne i øjeblikket. De jo pænt ligeglade med om det er kinesere, arabere, ukrainere, mexicanere, englændere, tyskere, spaniere eller italienere som lægger beløbet i klubkassen så længe det er Cash og evt. klausuler blive accepteret.
Brasil: Flamengo, Vasco, Fluminense, Botafogo (100% Carioca) Rio > Säo Paulo MENGÃO TRI DA AMÈRICA: https://www.youtube.com/watch?v=1RlVt8zJhXQ
Jo selvfølgelig, men det er heller ikke slavehandel;-) De kan heller ikke bare sende en spiller til Kina imod hans vilje. Men jeg forstår udemærket hvad du mener.
Forza Napoli Sempre!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis man kunne få arbejdstilladelse i England, kunne man jo også slå sit navn fast i en engelsk PrL-klub, om det så var i midten. Her hæver man skillingerne og har man evnerne, kan man vente på at de store italienske og spanske klubber kommer med både skillinger og kultur. Det sker bare ikke af den simple grund, at du enten skal være etableret landsholdspiller eller tidligere "special talent". De sydamerikanere som hentes direkte, ser du derfor også typisk lejet ud på kontinentet, til de får en arbejdstilladelse. Det vil sige at du betaler fuld pris for en spiller du ofte ikke kan have glæde af i minimum 2 sæsoner og som derefter igen skal vænne sig til engelsk fodbold. Det er ikke særlig attraktivt, hverken for den købende klub eller spilleren. Alene processen med at skrive kontrakt og søge er helvedes omstændig. Det bliver pludselig 2-3 transfers i én når spilleren også skal sendes til en låneklub, som du gerne skal have på hånden inden han hentes.
Hvis man kunne få arbejdstilladelse i England, kunne man jo også slå sit navn fast i en engelsk PrL-klub, om det så var i midten. Her hæver man skillingerne og har man evnerne, kan man vente på at de store italienske og spanske klubber kommer med både skillinger og kultur. Det sker bare ikke af den simple grund, at du enten skal være etableret landsholdspiller eller tidligere "special talent". De sydamerikanere som hentes direkte, ser du derfor også typisk lejet ud på kontinentet, til de får en arbejdstilladelse. Det vil sige at du betaler fuld pris for en spiller du ofte ikke kan have glæde af i minimum 2 sæsoner og som derefter igen skal vænne sig til engelsk fodbold. Det er ikke særlig attraktivt, hverken for den købende klub eller spilleren. Alene processen med at skrive kontrakt og søge er helvedes omstændig. Det bliver pludselig 2-3 transfers i én når spilleren også skal sendes til en låneklub, som du gerne skal have på hånden inden han hentes.


Det forklarer vel meget godt hvorfor Emanuel takkede nej til Chelsea (og Vitesse) og tog den over Frankrig istedet for...han har jo også en landsholdsplads at slås for.
Brasil: Flamengo, Vasco, Fluminense, Botafogo (100% Carioca) Rio > Säo Paulo MENGÃO TRI DA AMÈRICA: https://www.youtube.com/watch?v=1RlVt8zJhXQ
I det nye system skal en spiller deltage i en mindre andel af af landskampe, afhængigt af FIFA-rangering på spillerens nationalitet. Videre, hvis man skal appellere, er det økonomien i handel og kontrakt som er det væsentlige. Arsenal betalte således en ganske høj pris for Gabriel, for at handlen skulle gå igennem. Overordnet betyder det, at det er næsten umuligt at lede efter bargains og up and coming spillere, som ikke holder EU-pas eller har særskilt koloni-status, er du en engelsk klub. Vil du det, kan du betale ud af næsen, men så er risikoen ved at hente en billig og uprøvet spiller eller et talent også det større. Derfor vender man sig mod Frankrig, Belgien og deslige. Sjovt nok ser man jo heller ikke mange østeuropæiske talenter skifte direkte, af helt samme grund. Det vil TR sikkert også give kulturen skylden for.
I det nye system skal en spiller deltage i en mindre andel af af landskampe, afhængigt af FIFA-rangering på spillerens nationalitet. Videre, hvis man skal appellere, er det økonomien i handel og kontrakt som er det væsentlige. Arsenal betalte således en ganske høj pris for Gabriel, for at handlen skulle gå igennem. Overordnet betyder det, at det er næsten umuligt at lede efter bargains og up and coming spillere, som ikke holder EU-pas eller har særskilt koloni-status, er du en engelsk klub. Vil du det, kan du betale ud af næsen, men så er risikoen ved at hente en billig og uprøvet spiller eller et talent også det større. Derfor vender man sig mod Frankrig, Belgien og deslige. Sjovt nok ser man jo heller ikke mange østeuropæiske talenter skifte direkte, af helt samme grund. Det vil TR sikkert også give kulturen skylden for.


Ja han hat vist nok kun en enkelt landskamp so far. Det giver vel også mening at skifte til Lyon, en klub som spiller champions league hvert år, fin stepping stone syntes jeg. Det er ihvertfald en spiller du bør holde øje med Bosse, han er god, men kan blive rigtig rigtig rigtig god, vel deres største forsvarstalent siden Daniel Alberto og Ayala.
Brasil: Flamengo, Vasco, Fluminense, Botafogo (100% Carioca) Rio > Säo Paulo MENGÃO TRI DA AMÈRICA: https://www.youtube.com/watch?v=1RlVt8zJhXQ
Selvfølgelig er arbejdstilladelse en af grundende. Det har jeg ikke på noget tidspunkt anfægtet. Men det er ikke den primære grund. Det er temmelig velkendt at de sydamerikanske spillere generelt føler sig mere til rette i Italien eller Spanien, end i England.

Hvordan vurdere man, om arbejdstilladelsen er den primære eller sekundære årsag til at flere sydamerikanere spiller i Sydeuropa end i England? Det lyder som noget vrøvl.

Annonce