Snak

Mere indhold efter annoncen

Mæhle kritiserer AaB-ejere: Det kan ikke passe

ons 4. jun 07:45

Joakim Mæhle udtrykker i et interview med Viaplay Sport News stor undren over måden, som tingene bliver kørt på i AaB.



Læs hele nyheden her
Det kunne man jo heller ikke før. Mange AaB fans virker til at have en forestilling om at det bare gik super inden SSE22. Det var altså da i var på lokale hænder i kørte i sænk økonomisk og rykkede ned i 23. De nye ejere har så ikke hjulpet, men det ikke deres skyld klubben er i frit fald.
Enig. Der er en totalt overromantiseret tankegang om, hvad AaB er. Vi var jo på vej ud af superligaen før SSE22. Vi er blevet overhalet indenom af klubber som FCN og FCM, som har prioriteret at drive forretning over fodboldklub i stedet for at satse på "lokale værdier". Nu er de et meget bedre sted, fordi de har bygget noget op økonomisk, og det er det, som tyskerne har forsøgt hos AaB. Man har solgt spillere for pæne beløb og taget nogle sats i forbindelse med overlevelse af superligaen, der ikke har været nok.
Du misforstår pointen. Vi er alle godt klar over at det økonomisk er kørt skidt længe. Det er hele pakken som SSE22 har leveret, jeg er efter.

Latterlige tyske influencers der står på stadion og siger det er "deres klub", hovedløse tilgange til transfervinduer, skandaløs tilgang til trænersituation. Vores trup er markant værre end da de tog over, og jeg tror ikke engang den er meget billigere.
Altid for AaB - Altid for Aalborg
Esbjerg 2.0

Der havde vi lejesvende løbende fra Barnsleys 3. eller 4. hold som ejerne troede kunne gøre en forskel i DK

Man sendte unge lokale talenter som Kikkenborg og Egelund væk - de er så blomstret i andre klubber siden

Hyballa kom og fik smadret alt

Hold da op en forkert ejer kan ødelægge meget
Jeg er AGF-fan, og holder derfor slet ikke med AaB, men det de to første brugere ikke forstår er at SE22 simpelthen ikke er tilstede i Aalborg og det primært er derfor det sejler. På trods af at der går en motorvej ved navn E45 og et tog fra dør til dør, sidder ejerne altid nede i Tyskland og misser derfor alt det vigtige ved at drive en fodboldklub.

Havde der siddet en tysker oppe nordpå i det daglige ville 3F-sagen heller aldrig have set dagens lys på samme måde. 3F kunne bare have ringet og bedt om en kop kaffe, men i stedet skal de igennem en direktør som skal sende en email til Tyskland, vente på svar, og så lave et møde senere. Det er en sponsor med pænt mange milliarder i pengetanken og der er NUL mennesker til stede som kan tage en snak med dem om deres bekymringer.

Det samme skete ved fyringen af Menno. Der var ingen ledere i Aalborg som kunne se at det ikke gik som det skulle, det hele hang på hvad direktøren synes og kunne skrive til tyskerne på mail.

At AaB aldrig har kunnet lave et anstændigt budget og har levet over evne i mange år er velkendt, men det nytter jo ikke noget at tyskerne muligvis er gode til Excel, hvis de koster mange flere penge ved deres manglende tilstedeværelse. Hvor interesseret er man egentligt i en virksomhed - og især en fodboldklub - hvis man ikke engang gider være der? Det er jo ikke et eller andet kontor, hvor resultaterne kommer af sig selv hvis medarbejderne bare er nogenlunde interesseret i egen succes og bestyrelsen kun skal lave noget 2 gange om året.

Nu står de uden træner, uden sportsdirektør og er klar til endnu en sæson i 1. division, selvom både Vejle og Lyngby var så umanerligt ringe at de begge skulle have været sikre nedrykkere.

Igen, havde en tysker været til stede ville hele Wichmann-sagaen heller ikke have fundet sted. Man kan kun have forskellige syn på fremtidens AaB 5 uger efter ansættelsen, hvis man bare har sagt blindt ja til det trænerforslag der nu kom da krisen kradsede. Igen, fordi man ikke var til stede til at sparke Menno ud tidligere.
læs det her og i bliver chokeret over hvor skidt det står til i ledelsen I Aab. Der er ikke andet option end at de nuværende ejere får et ordentligt spark ud af nordjylland.

https://substack.com/home/post/p-165073647?source=queue
Det er yderst skræmmende læsning, hvor kæft trit og retning er i højsædet, og hvis man ikke gør som der bliver sagt, så er det ud på røv og albuer.

Jeg tror egentlig at Wichmann skal prise sig lykkelig for at være sluppet fra en synkende skude, som tager vand ind på rekordfart.

Jeg føler virkelig med alle AaB fans, det er fandeme ikke rart at kigge på sin klub, som man følger i tykt og tyndt blive behandlet sådan. Føj for helvede sig jeg bare.
Kæmpe fan af OB og Arsenal.
Meget enig i første indlæg. AaB er som klub blevet drevet katastrofalt længe inden de nyere ejere meldte sin ankomst. Man gik væk fra at satse på egne talenter efter Lynge og man nægtede at nedrykning overhovedet kunne være et tema, langt inde i forrige sæson, hvor de rykkede ned. Klubben har været i uføre længe, både ledelsesmæssigt og økonomisk. De tilstande Mæhle beskriver i AaB, er efterhånden ved at være smålangt tilbage i tiden. At de nye ejere ikke har gjort noget bedre, er jeg dog enig i
Annonce