Wichmann har vidst, at han brød reglerne og har organiseret initiativer for at skjule det. Aabech var en uvidende naiv idiot, men har ikke haft onde hensigter. Derfor er Wichmanns forsømmelser af væsentlig mere alvorlig karakter end Aabechs, hvilket retfærdiggører en markant større straf.
Man kan så være uenig i, hvad man må og ikke må, men systemet falder sammen, hvis man accepterer, at man kan lave sine egne regler.
Angående det konkrete regeltilfælde (om at spille på egen sejr) formoder jeg at formålet med reglen er, at en spillers motiver kan betvivles i en situation, hvor stillingen er uafgjort, men spilleren satser unødigt på at gå efter sejren.
http://www.paulgraham.com/disagree.html