Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg vil starte med, at sige jeg ikke har noget i mod LGTBQ+
Der her handler om politik og religion og derfor også om personlige holdninger. Jeg synes alle forbund, nationalt som internationalt, skal bekæmpe had mod alle minoriteter.
Hvordan vil vi have det med, at spillere skulle bære, det palæstinensiske, israelske, ukrainske eller russiske flag på ærmet, eller hvad med et MAGA armbind, fordi Infatino har fået en rigtigt god ide. Skal man som spiller ikke kunne sige fra i sådan en situation?
Vivacatalunya

Sikke noget vrøvl at sige....

Sådanne tiltag skal da være frivilligt at deltage i....

Jeg har intet imod homoseksuelle mennesker, men derfor jeg da har intet behov for at bære regnbuefarver....pænt nej tak

Og nej intet patetisk over det, tværtom.

Det er tilgengæld patetisk at nedgøre dem der ikke har lyst....så er hykleriet vist tydeligt for enhver
Treforken
Lidt spøjst at tildele karantæner for ikke at deltage i et politisk statement i forbindelse med en fodboldkamp. Jeg troede ellers at man prøvede at holde sport og politik adskilt.
Jeg har personligt ikke lyst til at skulle iføre mig regnbuesymboler, ergo må jeg være homofob, fordi nu om stunder er folks krænkede følelser lig med fakta.

Det siger jo lidt om verdenen, vi lever i, at logikken og niveauet i den offentlige debat er nået dertil.

Personligt føler jeg heller ikke noget behov for at skulle iføre mig anti-nazistiske symboler, hvorfor jeg må være neo-nazist.

Det er altså heller ikke nemt at være menneske i 2025...
FC København - jysk medløber siden 2002/03
Fenol

Jeg tror ikke du skal snakke om at være krænket, når du er krænket over nogle regnbueflag. Hykleriet fra spillerne er altid sjovt. De har ikke noget problem med betting reklamer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er så pisse ærgerligt at folk ikke kan skelne mellem budskabet om lige rettigheder samt seksuelle minoriteters kamp og så LGBT+ organisationer i sig selv.

Den her amerikansk importerede værdikamp er til at brække sig over.
Nogle mennesker ser rødt så snart de ser regnbuen.

Jeg er selv homo, og krummede tæer da den officielle danske LGBT+ organisation lavede århundredets selvmål med deres Israel/Palæstina agenda, af samme grund deltager jeg ikke i Pride paraden mere.

Klubberne har forpligtet sig til at støtte op om den her sag, derudover også andre sager som “Kick racism out” og mon ikke Matic og andre der har nægtet at bære regnbuebindet med glæde støtter op om det?
Det handler udelukkende om at man syntes at andre mennesker er mindre værd eller mere forkerte end andre, om årsagen er religiøs eller “personlig” er underordnet.

Drop det der med “Jamen LGBT+ står for det og det” vær lidt nuanceret, det ville klæde debatten.
Går lgbtq+ ik ind for det frie valg? Hvor er det i den her sag?
@ TUW

Jeg går heller ikke ind for religion. Generelt synes jeg at folk skal tænke selv.

Jeg er enig, men jeg tænkte nu mere på princippet i det. Vi kan sagtens finde super-woke typer, der er skudt i låget og ulidelige at høre på. Vi kan sagtens finde folk så rabiate, at tanken om at kaste dem ud fra et højhus begynder at virke tiltalende.

Men det er individuelle tosser. Hvis de religiøse føler sig så ramt af de individuelle tosser, hvad så med alle de religiøse tosser, der er om muligt endnu mere modbydelige? Hvis vi må kanøfle homoseksuelle, fordi nogle af dem er afsindigt irriterende at høre på, hvorfor gælder det samme så ikke for religiøse, når nu en del af dem går ind for voldelig undertrykkelse, massemord, systematiseret voldtægt og ritualiseret børnemishandling?

Og for god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at jeg intet har imod, at folk vælger at være religiøse, så længe de accepterer, at deres religion og deres religions forbud ikke gælder for nogen andre end dem selv.

Jeg mener dog at det er helt rimeligt at tale om LGBT+ som en bevægelse. Læs eventuelt følgende indlæg i debatten:

Det er jo stadigvæk voldsomt upræcist. LGBT+ i sig selv er bare et paraplybegreb, der refererer til en række seksuelle minoriteter.

Og jo, der er selvfølgelig også en bevægelse ude på mødepunktet mellem vanvidsfeminisme og vejstrefløjs-ekkokammer, der presser på for diverse fjollede ideer. Og der er forskellige organisationer, der kalder sig diverse ting. "LGBT+ Danmark" er fx navnet på en organisation her i landet.

Men "LGBT" i sig selv er hverken en organisation eller en bevægelse. Det er stadigvæk bare en forkortelse. Og regnbueflaget peger ikke på en specifik organisation, men er blot et symbol på, at alle farver og former skal have lov til at være her.

At der så er grupperinger, der forsøger at ride på regnbuen og erklære, at faktisk er lige præcis deres farve den vigtigste og bedste farve, der er lige en anelse bedre end alle andre farver, selvfølgelig er det hamrende åndssvagt.

Men hvad bundgreb har det i befolkningen? Hvor mange kender du, som ikke ruller med øjnene, når de hører super-woke typer rulle sig ud med al deres jargon og idiot-logik for klorin-vaskede burhøns?

Og derfor irriterer det mig lidt, hvis "LGBT" (paraplybegrebet) uden videre bliver brugt til at beskrive diverse bevægelser inden for miljøet, der har en række mere eller mindre ekstreme holdninger, som åbenlyst ikke er delt af alle LGBT folk.

Og vi kan jo sagtens finde andre rabiate bevægelser. Der er en folkebevægelse i Israel, der går ind for, at palestinensere skal fjernes fra Israel med hvad end midler det kræver. Skal alle israelere stå til regnskab for det? Der er DNSP her i landet og diverse "jeg er slet ikke til den slags, men de har da en god pointe" typer, men skal alle danskere virkelig saves over for det?

Svaret er konsekvent nej. Vi skal dømme folk individuelt for det, de vælger at gøre. Og det princip føler jeg i den grad bliver brudt, hvis vi begynder at bruge "LGBT" som en acceptabel reference til alt det tossede i det miljø, uagtet at betydningen egentlig er noget bredere.
@Mahimahi

Jeg tror ikke du skal snakke om at være krænket, når du er krænket over nogle regnbueflag.


At jeg ikke føler et behov for at skilte med politiske- og samfundsmæssige statements har intet at gøre med at være krænket (hvad andre gør, må være helt op til det enkelte individ). Men du formåede sådan set lige at bekræfte min pointe dér, så jeg takker mange gange for din respons.
FC København - jysk medløber siden 2002/03
Haha ja de kan ikke klare hvis man ikke er enige i deres bullshit
“Der var andre der trak mer' end jeg”
Annonce