20mio virker stadigvæk som et helt absurd køb for mig. Prisen er sikkert fair nok, og alt det der, men han slår jo transferrekkord for fuld smadder i Bodø/Glimt. Jf. Transfermarkt har de kun én gang tidligere været over 0,5 mio euro, det var da de hentede Lars-Jørgen Salvesen for 10mio kroner for ikke så længe siden. Ellers er det investeringer i størrelsesordenen 1,5-3,5 mio kroner de tidligere har brugt - bl.a. på Sammy Skytte, Philip Zinckernagel og Kasper Junker.
Og det er vel noget af det der har fungere så ekstremt godt for dem.
Hvis de skal ud og hente spillere for hhv. 10 og nu 20 mio kroner for at fastholde deres momentum, så skal de også til at skrue op for deres salgskompetencer, som jo ellers er ganske pæne. Men ikke desto mindre har de kun 3 salg i klubbens historie der overskrider de 20 mio kroner - og ingen af dem rammer de 60mio kroner som en nævner Grønbæk skal/bør sælges videre for.
Botheim røg for 55mio kr. til en russisk klub - Den mulighed eksisterer ikke længere.
Jens Petter Hauge røg til Milan for 35mio kr. - Det må være for lidt for Grønbæk.
Patrick Berg røg til Lens for 30 mio kr., og så kommer de ellers dernedad lige fra 5-10-15-20 mio kroner.
Victor Boniface har de "næsten lige" solgt for 15 mio kroner til belgisk fodbold.
Jeg synes 20mio kroner som satsning på indgange virker som et meget voldsomt kvantespring. Bevares, økonomien må klart være til det, men man skal nok passe på med ikke at ændre alt for meget på noget der fungerer så godt. En spiller til 20mio kr. må man forvente leverer - og får lang snor - og måske bliver lønførende osv., osv., osv... Meget af det Bodø har fungeret på, har jo været at holdet har været enormt stærk som en enhed, hvilket har fået flere spillere til at funkle på samme tid - Meget lig SIF i øjeblikket. Begynder man at file alt for meget på det ved at hente store egoer, eller spillere på markant højere lønninger, så rammer man nok hurtigt ned i samme udfordringer som de øvrige store klubber slås med.
Der er også stor forskel på, at være træner for et kollektiv hvor folk accepterer deres rolle, og så på at være træner for et hold hvor enkelte spillere har deres egen dagsorden. Der er måske også mere aktive og grådige agenter og rådgivere der synes de skal blande sig, for slet ikke at tale om det pres der hviler på skuldrene af de meget dyre drenge. Hvordan vil holdkammeraterne støtte op om dem i svære tider? Fuld opbakning, eller giver de spillerne det ansvar, som deres prismærke retfærdiggør?
Jeg håber de lykkes med transitionen, for det er et virkelig underholdende fodboldhold.
Silkeborg IF