Hvor tales der om at fjerne alle restriktioner? Jeg taler om lige vilkår for alle. Ikke latterlige regler som forhindrer nye klubber i at få succes uden at de skal snyde til højre og venstre for bare at have en chance - ene og alene fordi de har tilladt sig at få en pengestærk ejer på et ugunstigt tidspunkt ift. konkurrenceforvridende tiltag. Sæt et loft og lad alle efterleve det uden hensynstagen til noget som helst andet.
Der er intet som forhindrer, at Newcastle ender med betydeligt større omsætning end fx Chelsea. På den ene side har Chelsea top 4 lige nu og her og dermed Champions League. På den anden side har Chelsea ikke national styring af sponsorerne, og der er også problemer i forhold til stadionindtægter.
Problemet for Newcastle er ikke, at man ikke kan få lov til at bruge lige så meget som konkurrenterne. Det tager bare nogle år, før omsætningen er skruet så højt op, at det tilladelige FFP og PSR forbrug når op i samme størrelse.
Faktisk er det næsten garanteret, at Newcastle ender med en højere omsætning end alle andre end lige præcis City, forudsat at Salman ønsker det. Alle andre hold skal slås med sponsorer, der vil give så lidt som muligt, og de er så efterfølgende bundet i en række år.
Newcastle kan omvendt problemfrit finde nye sponsorer hvert år, der gerne vil give det maksimale beløb, som et sådant sponsorat kan indbringe. Forudsat at Salman ønsker det.
Tilsvarende kan Newcastle problemfrit sætte prisen på VIP loger på stadion op til hvad end den maksimale pris i England ellers er, og de kan stadigvæk være udsolgt hver kamp. Hvis Salman ønsker det.
Og hvem ved, hvor meget Newcastle kan få for at deltage i opvarmningsturneringer i Saudi Arabien? 10-15 mio pund i ekstra kommercielle aktiviteter? 20? Hvorfor ikke?
Den slags pjat kan Newcastle gøre, uden at der rigtigt er en bønne, som privatejede hold kan gøre ved det, og det skal nok mere end lukke hullet op til top 4. Og når først Newcastle kommer i CL et par gange i løbet af nogle år, så er døren til virkeligt seriøse sponsorater åbnet, oven i CL pengene selvfølgelig.
Dertil vil der også, hvis Newcastle agerer nogenlunde smart, begynde at være spillersalg, som hjælper på hvor meget omsætning klubben har og følgeligt hvor meget der kan bruges på spillere.
Men det er et maraton, ikke en sprint.