Nu aner jeg ikke hvem de er, andet end hvad Jasperthejasper skriver.
Men Brøndby er pt. ingen cash cow, så det er jo næppe for at malke klubben i nuværende situation, at der er interesse.
Derfor må man antage, at de rent faktisk kan se perspektiver i at købe andele, og forbedre cashflow i klubben, og deraf få et afkast. Og dét scenarie synes jeg egentligt er udemærket som fan, da det scenarie betinger, at klubben bliver stærkere økonomisk og sportsligt.
Ejerskabet bliver jo ikke væsentligt anderledes, end det er i dag, hvor klubben fortrinsvis ejes af investorer, og Jan Bech vil stadig have indflydelse.
Personligt kunne jeg håbe på en lignende effekt, som den Fenway Sports Group har haft på Liverpool (i noget lavere skala).
Så lige her og nu synes jeg det er en positiv mulighed, som der kan være perspektiver i. For, som andre er inde på, er det her altså ikke folk der har for vane at smide penge væk, og som jeg nævnte indledningsvist, er Brøndby ikke pt. en klub man kan hive penge ud af.