Klassisk brasiliansk! Grêmio er en af klubber, som endnu ikke er omdannet til selskab, og det gør, at man har en model med en demokratisk valgt ledelse, som har ansvaret i tre år. Det er desværre alt for sjældent, at disse præsidenter med følge kører fodboldklubben økonomisk ansvarligt, og så er der en ny ledelse, som kan overtage moradset efter tre år.
Vi har eksemplet med Cruzeiro, som blev kørt ud på fallittens rand pga. af en inkompetent og sandsynligvis korrupt ledelse. Eneste løsning var at omdanne klubben til et selskab, og der trådte Ronaldo så til sammen med en gruppe af investorer. Nu er det så rigmanden Pedro Lourenco, som ejer klubben, og han har med sine investeringer ført Cruzeiro op i Top 3.
Men tilbage til Braithwaite. Han har selvfølgelig krav på sine penge, og hvis Grêmio ikke kan betale, må der laves en aftale. Danskeren har gjort det flot i Brasilien, og mon ikke der er en anden klub, som er klar til at sætte ham på lønningslisten?
https://www.facebook.com/Brasserbloggen