Det er virkelig ikke et forsøg på at trolle. Men kan I ikke forklare, hvad det er, der gør Kvistgaarden så god? Og gør at 35 mio. er for lavt?
Jeg skal ikke gøre mig klog på pris, omend jeg synes 35 er lavt, men jeg vil gerne give det et forsøg på, at forklare hvorfor jeg synes han er god.
Først og fremmeste er han en moderne angriber. Han er hurtig - i acceleration, mellemacceleration, toppen og både vertikalt og horisontalt - det er vigtige egenskaber for en fodboldspiller i dag. Derudover er han ekstremt pågående og aggressiv i sit pres - og vigtigst af alt, så er han en klog presspiller der indgår rigtig godt i det kollektive pres. Et tydeligt bevis herpå er at han har 1.1 “possessions won on last 3rd” pr 90 min i indeværende og sidste sæson - fleste af alle offensive spillere, kun overgået af Schwartau. Han har 0.7 “successful tackles” pr 90 min i sidste og indeværende sæson, fleste af alle offensive spillere - kun overgået af Schwartau.
I sidste sæson har han 2.2(!) successfulde driblinger pr 90 min, flest af alle - til sammenligning har Vallys 0.9. Sidste denne har han 1.7 - kun overgået af Blas Riveros.
Hans pasningsrate ligger på 83% i denne og 79 i sidste hvilket er utroligt højt for en angriber.
Han har xG på 11.3 de to (tre inklusiv igangværende) sæsoner han har været i førsteholdstruppen, men har scoret 13 mål - i øvrigt på lige knap 29 hele kampe. Han har derudover 11 “big chances created” i denne (4) og sidste sæson (7), men kun 6 assists - så var hans holdkammerater lidt skarpere ville han have flere her.
Alt i alt virkelig flotte stats, som ikke mange i superligaen har bedre. Fx er de holistisk set bedre end Isaksen der lige er røget for +100 mio.
Han har én stor udfordring, og det er hans størrelse, som han ikke kan gøre så meget ved. Derudover skal han forbedre sit bevægelsesmønster; hans heatmap er all over the place - hvilket naturligvis også er trænernes skyld, og så skal hans xG pr 90min forbedres - han skal bringe sig i flere positioner hvor han kan score. Han skal gerne op på 0.7-0.8 xG pr kamp.